Nu er festsæsonen skudt igang på ELLE, og det betyder masser af tips og guides til mode, skønhed og sundhed - og så selvfølgelig også månedens horoskop, som du kan læse lige her!
Tekst: Susanne Taylor, atrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management
Månedens stjernetegn: Skorpion d. 24/10 – 22/11
Skorpionkvinder er kendt for deres magiske øjne. Røntgenblikket er gennemtrængende og hypnotisk. Det er dem en udsøgt fornøjelse at afsløre andres hemmeligheder, og deres redskaber kan være okkulte metoder! De gør ganske enkelt det skjulte synligt. Skorpionkvinder er lidenskabelige med et blødt og dramatisk hjerte, og kærlighedsforholdet er et kapitel for sig. Det er ikke kedeligt! Blandt modens skorpioner finder du Anna Wintour, Stefano Gabbana, Pierre Bergé og Chloë Sevigny.
Læs også: ELLE December // Nyt magasin + Dossier
Psst… Er dit stjernetegn ikke er skorpion? Så læs med i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne for november måned, og find ud af hvad efteråret bringer dig.
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs - Vædder 21/3 – 20/4
Mars gæster feltet for venskaber og netværk 09.11.-19. 12., og din frihedstrang bliver større og mere intens. Snærende bånd føles som et kvælertag; du må være dig selv for en tid. Opsøg netværket og skab nye kontakter. Du har brug for input, som kombineres med dine kreative projekter. Når du gør ting alene vil du opleve flow, fred og frihed.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada - Tyr 21/4 – 21/5
Din planethersker venus bevæger sig ind stenbukkens tegn 12.11.-08. 12. Brug dens stabile energi til at dygtiggøre dig. Udvid horisonten. Stræb efter indsigt i din personlige dna: Hvem er jeg, og hvad vil jeg? Byg dig selv op. Dine livserfaringer er vejen til at nå dine mål. Du møder en, som du kommer til at respektere og beundre. Hold venskabet ved lige.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz - Tvilling - 22/5 – 21/6
Der er fokus på dagligdagens pligter. Rutiner keder dig, og du stimuleres ikke intellektuelt. Rastløsheden sniger sig ind... Få hjælp udefra! Find en, du kan glæde med lidt arbejde. Efter 13.11.16 stiger humøret. Du genfinder glæden og tankerne. Rejser og kurser er et must. Indled gode forhandlinger med en jobpartner eller din ægtefælle. Stil nærgående spørgsmål.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani - Krebs - 22/6 – 22/7
Opsøg små listige steder i byen; kom ud og mød andre. Du har brug for at blive set og feteret. Er du parat til eventyr, så lad en dør stå på klem. Du kan tiltrække kærligheden og møde en ny partner, men gå stille frem. Sidst i november skal du koncentrere dig om arbejde og pligter. Du får nok at se til. Pas på, at opgaverne ikke tager overhånd. Sig fra. Undgå stress.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel - Løve - 23/7 – 23/8
Efterhånden kommer der mere flow omkring dig. Dit sociale liv udvikler sig i mange retninger. Du møder interessante mennesker, der vil dig det godt. En kan give sommerfugle i maven. Er du klar til fest og flirt, så hold dig ikke tilbage. Du kan også indlede et nyt jobsamarbejde og opnå en betydningsfuld rolle. Børn kan give besvær. Brug humor og leg til at mægle fred.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld - Jomfru - 24/8 – 23/9
Der er mere arbejde og mindre fritid. Dine ambitioner er høje, og du forlanger meget af dig selv. Stop op, og tænk indad. Usunde livsmønstre skal brydes. Pas godt på dig, og tænk på familiens trivsel. Efter 13.11.16 finder du en sund rytme, hvor du kan fokusere på personlig vækst. Tænk smart. Lær noget nyt om økologi. Du trænger til vitaminer til hjernen.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan - Vægt - 24/9 – 23/10
Der skal arbejdes med tunge emner. Familiestrukturen skal ændres, hvis den skal bestå. Venus går igennem stenbukkens tegn, som er dit felt for hjemmet. Kort og godt: Der skal ryddes op. En flytning eller en gennemrenovering af boligen kan blive aktuel. Kom i gang! Disciplin, struktur og overblik vil hjælpe dig godt på vej. Vær tålmodig. Du klarer det!
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour - Skorpion - 24/10 – 22/11
Du vil opleve mange spændende forandringer, der kan påvirke dit liv langt ud i fremtiden. Måske køber du nye møbler og maler væggene i livlige farver. Du kan begynde at studere haveindretning og anlægge japanske stillezoner. Intet er tilfældigt. Lad dig rive med, og se, hvad livet byder på. Undertryk aldrig dine behov. Karrieren kan tage en ny og overraskende drejning.
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik - Skytte - 23/11 – 21/12
Kurser og uddannelser bliver et must. Det, der holder dig vågen om natten, skal du arbejde dig ud af. Følg din intuition og dit hjerte. Der er fart på, og du har masser af energi til at gå planken ud. Tillad dig at være egoistisk for en periode. Når du bevarer den sunde fornuft, bliver drømmene til virkelighed. Baglandet bakker op, så længe du gør noget meningsfuldt. Just do it.
Foto: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg - Stenbuk - 22/12 – 20/1
Du er så stædig! Du har en magisk vilje til at få trumfet dine ting igennem. Brug dine kompetencer med ydmyghed. Det bliver bemærket, at du går stille med dørene. Du er kendt for et roligt temperament, men du møder folk, der får dig op i det røde felt. Gå ikke i kødet på andre, men forhold dig roligt. Tiden arbejder for dig. Opsøg glæde og gode venner.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior - Vandmand - 21/1 – 18/2
Du har en indre ledestjerne. Følg den, så er du på rette spor. Lyt til maven. Gør den knuder, så er du på afveje. Du besidder en særlig evne til at komme på rette spor, uanset hvad der sker. Kom i gang med at udvikle dine evner og talenter. Studer psykologi, hypnose, alternative selvhjælpsmetoder... Du møder en ven, der trænger til trøst og omsorg. Hjælp til.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada - Fisk - 19/2 – 20/3
Eventyr og rejser ligger lige til højrebenet. Tag med på en dannelsesrejse, og kom ud i det blå. Vid, at din sjæl trænger til nye input. Studier af hellige steder kan åbne dit sind til nye dimensioner. Du har ordet i din magt – brug dine evner til at formidle dine oplevelser. Foredrag og undervisning vil udvide dit netværk. Opsøg kloge mennesker, der kan inspirere med ny læring, visdom og indsigt.