Et nyt ELLE er landet i butikkerne, og det betyder selvfølgelig, at der er et nyt horoskop klar til dig. Læs med her og find ud af hvad du kan forvente dig af den kommende måned...
Den sidste forårsmåned er over os, og derfor er det nye ELLE selvfølgelig spækket med masser af inspirerende forårs- og sommermode. Men en ny måned og et nyt magasin betyder naturligvis også, at vores astrolog står klar med et nyt horoskop til dig! Læs med og find ud af hvad den kommende måned byder på.
Tekst: Susanne Taylor, atrolog // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management
Månedens stjernetegn: Tyr 21/4 – 21/5
Tyrekvinden er berømt for sit skønne ydre og sin varme personlighed. Hun er forfængelig og vil gerne gøre indtryk på omverdenen. Hendes konservative og jordbundne livsstil medfører stabile arbejdsforhold.
Hun holder fast på sine rettigheder, og hun kan være lidt af et finansgeni. Tyrekvinden er stædig som få. Hun går efter sine mål, indtil de er i hus. Tøjstilen er smuk og klassisk. Blandt modens mest inspirerende tyrekvinder findes YSL-musen Loulou de la Falaise, sangerinden Grace Jones og filmikonerne Audrey og Katharine Hepburn.
Psst… Er dit stjernetegn ikke tyr? Så kig med i galleriet hvor vi har samlet alle horoskoperne for maj.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 – 20/4
Maj byder på omlægninger; f.eks. rejser, kurser, flytning... Du kan miste overblikket og glemme noget af det vigtige – hold igen, så du kan følge med. Din spontane nysgerrighed kan afføde nye og positive oplevelser. Søskendeforhold kan udløse skænderier og magtkampe. Styr temperamentet, og red trådene ud. Sæt grænser, det skaber respekt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Miuccia prada: Tyr 21/4 – 21/5
Du er kendt for at være jordbunden, fornuftig og praktisk. Du ordner dine ting til tiden og kan bedst lide faste rutiner. Men med din hersker, Venus, i vædderens tegn frem til 5. juni 2017 kan du med held udleve dine kreative sider. Vær fræk og spontan! At turde løbe en risiko er nødvendigt for, at du kan udleve dit potentiale. Vov dig ud på dybt vand.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 – 21/6
Brug din viljestyrke til at få gennemført vigtige ting. Dine mentale evner er skarpe og analytiske. Brug dem fornuftigt og til alles bedste. Hvis du får brug for et job, så plej dit image. Opsøg dit sociale netværk. Du kan snart få brug for anbefalinger blandt venner. Del dine tanker med ægtefællen. At løbe en risiko og stole på dit instinkt kan bane vej for succes.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 – 22/7
Personlig vækst og udlandet matcher din maj. Tag af sted! Du har brug for udfordringer og at sprænge grænser. Gør noget, du ikke tør. Det svære skal udforskes. Giv ikke op, men søg nye måder at udleve dine længsler og drømme. Single eller ej: Du må ændre livsbane. Spirituelle studier og alternative selvhjælpsmetoder kan være guld for dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 – 23/8
Arbejdet kan blive mere stramt og ufleksibelt. Din mentale sundhed afgør, hvordan du reagerer på udfordringerne. Brug pædagogik til at fremme din sag. Samarbejde med nye kollegaer kan give spændende muligheder. Skriv dine ambitioner ned, og forvent, dine drømme går i opfyldelse! Økonomi kan påvirke forholdet til andre. Lån ikke ud.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 – 23/9
Bank, aktier og værdipapirer kan blive aktuelt. Vær vågen – følg med i dine økonomiske transaktioner. Tag ansvar; vær bevidst om fremtidige investeringer. Tag ingen chancer i tvivlsspørgsmål. Der er gunstige muligheder for familieforøgelse, eller geniale ideer kan udvikle sig til fast arbejde. Dygtiggør dig på kurser eller skoler. Kom i gang – giv den gas!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 – 23/10
Venus er på gæstebesøg til 5. juni 2017, det står for samarbejde og ægteskab. Du kan møde den eneste ene eller andre interessante personer. Knyt kontakter til din fremtidige karriere. Din selvsikkerhed vokser. Du bliver fast, bestemt og stålsat. Bevidst heden om dit eget værd øges, som tiden går. Stol på dine instinkter, og gå efter dine mål.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 – 22/11
Du er i søgelyset og kan gøre gode forretninger. Styrk dine forbindelser ved at tilbyde din ekspertise. Du kan indgå i spændende alliancer, hvis du tør! Just do it! Du topper og når nye højdepunkter, hvis du stræber efter indflydelse. Der er god kemi mellem dig og en attraktiv person. Et nyt kærlighedseventyr kan begynde. Spring ud i det, og tro på det bedste.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 – 21/12
Du har det med at nyde uden at yde. Tag dig i agt for ugidelighed og dovenskab. Bivirkning? At ingen gider dig, og du bliver utilfreds med dig selv ... Det daglige SKAL vedligeholdes. Let bagdelen og gør gode ting med positive resultater. Snart får du kræfterne tilbage, og du kan fuldføre dine forpligtelser. Tænk på familiens ve og vel. Det bliver godt!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg: Stenbuk 22/12 – 20/1
Sæt fokus på dig selv. Lyt til krop, sind og sjælens signaler. Mærk efter, om du føler dig o.k. Søg professionel hjælp om nødvendigt. Du får mere energi af selvfordybelse og ved at være tro mod dine indre kerneværdier. Sæt grænser for venne- og familietjenester. Når du tager nejhatten på, får du mere tid til dig selv. Dyk ned i kulturlivet – og nyd det.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Christian Dior: Vandmand 21/1 – 18/2
Få bugt med din rastløshed og dit høje tempo NU! Du bliver stresset, hvis du kører dig selv for hårdt. Brug din kreativitet til at forskønne hjemmet. Ryd op, gør rent, køb blomster – dyrk lys og glade farver. Familieforøgelse og andet, der gror, ligger inden for rækkevidde. Indfør motion og sunde vaner for dig og dine. Vær et godt forbillede.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Kenzo Takada: Fisk 19/2 – 20/3
Maj betyder en ny begyndelse for dig – evt. med et karriereskift. Tag på kurser og rejser frem til 20. juni 2017. Det er en kunst at være modtagende, så slap godt af. Lyt og lær. Du er bevægelig og nysgerrig og elsker at tage på eventyr. Udendørslivet vil pirre dine sanser og gøre dig godt. Måske skal du købe ny bil eller cykel? Lidt ekstravagance skal der til. Giv den maks. gas!