Hvordan bliver den første måned af 2017 for dit vedkommende? ELLE nummer 100 lander i butikkerne i dag, og det betyder selvfølgelig nyt horoskop, så du kan blive opdateret på, hvad det nye år bringer med sig af overraskelser.
Årets første måned skydes i gang lige om lidt med et brag af festfyrværkeri og champagnepropper – og her på ELLE glæder vi os!
Nyt år, nye begyndelser og nye muligheder – hvad kommer 2017 til at bringe? Læs med her, hvor ELLEs horoskop giver dig et fremadskuende kig ind i det nye år.
Tekst: Susanne Taylor, atrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management
Månedens stjernetegn: Stenbuk 22/12 – 20/1
Stenbuk-kvinden er kendt for at være stabil, trofast og loyal. Hun er sej og fjerner smerter ved tankens kraft. Hun kæmper til det sidste og indeholder magiske og udefinerlige kræfter, som hjælper hende livet igennem.
Læs også: ELLE nummer 100 // Nyt magasin
Karrieren er et kald for hende – hun elsker sine børn og familie, men de må vente på hendes hjemkomst. Kend hende på tøjet, som sidder stilrent og elegant på hendes ranke kropsholdning. Nogle af modens mest målrettede stenbukke er Raf Simons, Alexander Wang, Christian Louboutin, Jeanne Lanvin og Diane Von Furstenberg.
Psst… Er dit stjernetegn ikke stenbuk? Så kig med i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne for januar:
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior: Vandmand 21/1 – 18/2
Knyt bånd til dine søskende, som kan fremme jeres fællesskab. Måske flytte i kollektiv sammen? Hold alle døre åbne. Du har brug for frihed til ekspandere på dit jobfelt. Gå enegang, ellers kan kreativiteten svækkes. Dine originale idéer skal manifesteres. Opsøg eksperter, der kan motivere og inspirere. Kurser og uddannelse vil supplere dit jobforløb.
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs: Vædder 21/3 – 20/4
Alle følelser dukker op til overfladen. Du kan ikke ignorere tidligere hændelser. Se angst, vrede og frustrationer i øjnene. Samtaler med ligesindede vil lette på smerten. Healing og massage kan løsne op for kroppens stress og traumer. Dine intuitive og spirituelle evner kan fremelskes med gode resultater. Træd ind i lyset. Rejs ud i verden! Tænk positivt.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada: Tyr 21/4 – 21/5
Fokuser på dit sociale liv og hiv nogle spændende aftaler i land. Du får brug for råd til at udleve dine drømmemål. Del jeres ekspertise. Spørg dig selv: Hvad bruger jeg tiden på? Får jeg næring af andre? Lever jeg et tilfredsstillende liv? Du skaber din virkelighed gennem dine tankemønstre. Stol på dine fornemmelser. Så ved du, hvilken vej du skal gå.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz: Tvilling 22/5 – 21/6
Skriftlige sager, foredrag og undervisning giver adgang til interessante opgaver og et trin op ad karrierestigen. Stik næsen frem – vær lidt fræk, hvis du vil have magt og indflydelse. Humanitære foreninger og frivilligt hjælpearbejde giver nye synsvinkler på dig selv og dine muligheder. Træd ind i dit ekstraordinære liv og gør en forskel for andre.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani: Krebs 22/6 – 22/7
Dit følelsesliv lider overlast, hvis du ikke tager vare på dig selv. Ældre familiemedlemmer kan tære på din goodwill. Sæt grænser. Lad andre om tunge opgaver. Dit indre sjæleliv transformeres. Arbejder du med og ikke imod, får du fat i din ukendte styrke. Start med udviklingskurser og fritidsinteresser. Dine kære vil elske at se en glad mor. Find din livsmission.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel: Løve 23/7 – 23/8
Dine kreative evner er i top. Sæt speederen i bund for idéer og projekter! Der er mulighed for et godt afkast, hvis du arbejder på egen hånd. Vær pligtopfyldende og økonomisk bevidst. Bed om sparring på dine udfordringer. Daglige pligter og familien kan give dårlig samvittighed. Du har et dilemma. Fordel sol og vind lige. Få din søvn og spis sundt.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld: Jomfru 24/8 – 23/9
Du er dygtig til at gennemskue andres motiver. Brug det i forretningsforhandlinger – gå ikke med på forkromede tilbud. Vær opmærksom på offentlige myndigheder, fagforeninger og forsikringsselskaber. Nærlæs dine rettigheder. Tjek op på bankaftaler. Fejl og mangler skal rettes nu. Du kan nærmest få det præcis, som du har tænkt dig. Tag det roligt.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan: Vægt 24/9 – 23/10
Gå i byen og mød nye mennesker. Den helt store kærlighed venter lige om hjørnet. Fortid er fortid. Hæng dig ikke i udpinte kærlighedsminder. Se fremad. Tænk på det, som gør dig glad og varm om hjertet. Når du åbner dit hjerte, vil alt gå din vej. Forsøm ikke karrieren. Vær resultatorienteret. Brug tiden konstruktivt. Gå efter målbare opgaver. Du er på rette kurs.
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour: Skorpion 24/10 – 22/11
Du har arbejdet hårdt og forsømt dig selv. Sundhed og helse gavner krop, sind og sjæl. Få nye vaner, der gør dig stærk og powerfuld. Du er sensitiv og sårbar, men også stærk og modig. Lev efter dine sande værdier. Du kan opbygge en solid karrierevej med flid og tålmodighed. Lær at investere dine penge godt og sikkert. Tilbyd din ekspertise og tjen på det.
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik: Skytte 23/11 – 21/12
Med Mars-visit til 16.03.18 vil du mærke flow og energi. Ryd op i skabe og skuffer. Gør hovedrent; kom til bunds i bunkerne. Dit hjem skal være en oase af hygge og god stemning. Udenlandsrejser kan inspirere dig til at ændre farver og boligstil. Du bliver mere afdæmpet, som tiden går. Slap af og nyd naturen. Inviter dine nære på en god middag. Sæt pris på dem!
Foto: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg: Stenbuk 22/12 – 20/1
Skæbneplaneten Saturn er hos dig frem til 22.03.20. Brug det til at forberede dine jobdrømme. Måske flytte til varme, bjergrige områder? Gør det, der betyder noget for dig. Selvdisciplin, overblik og struktur er dine tro følgesvende. Bevæg dig langsomt fremad. Modstand kan ikke undgås. Du vokser med opgaverne på en spændende dannelsesrejse.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada Fisk 19/2 – 20/3
Der er lys på din vej. Intet kan gå galt. Hav tillid og tro på, at du er unik. Du behøver ikke at være intellektuel for at finde dit kald. Du har en fantastisk intuition. Brug den til at fremme dine interesser og andre gode formål. Lad kærligheden folde sig ud. Tiden er moden til børn og familie. Bevar jordforbindelsen og din sunde fornuft i alt. Vær taknemmelig for dit liv.