Horoskop

Horoskop juni 2011

- 30/05/2011

Læs her hvad stjernerne siger om din første sommer-måned ...


VÆDDER 21/3 – 20/4
Du er rastløs her i juni og kan finde på at gøre pludselige eller uventede ting. Du finder dig heller ikke i hvad som helst. I det hele taget kan du regne med en
måned, hvor der skal gøres op med gamle mønstre, holdninger og vaner. Jo mere du selv er god til at slippe, jo hurtigere vil du føle dig ovenpå.
I den sidste del af juni får du en genial ide, som vil give dig ny
inspiration til din fremtid.
TYR 21/4 – 21/5
Juni er en tid, hvor du med stort held kan komme til at få ting ind i de baner, som du ønsker dig. Du er også god til at sætte ord på dine tanker og følelser, hvilket vil få dine nære relationer til at blive endnu bedre.
Og så er der romantiske toner i luften, så dette kan sagtens være tiden, hvor du møder en person, som får dit hjerte til at smelte. I den sidste del af juni hører du om en hemmelighed.

TVILLING 22/5 – 21/6
Dine følelser sidder så at sige uden på tøjet. Du er ekstra nærtagende over for andres bemærkninger – eller måske mangel på samme?!
Det bliver en tid, hvor du føler, at du giver mere, end du måske får igen. Dine natlige drømme vil spille dig et puds, og du vil finde dig selv gå rundt i en slags drømmetilstand om dagen. Musik, sang, dans og rytmer er den bedste stimulans i hele denne måned – så ud på en festival med dig!

KREBS 22/6 – 22/7
Juni er en god tid til alle mulige slags opgaver, som har med dig selv at gøre. Det er nemlig en måned, hvor du meget gerne må være lidt egoistisk – bare kald det for kærlighed til dig selv!
I den sidste halvdel af juni er der fokus på rejser og udlandsinteresser.
Det er også her, at du på alle mulige tænkelige måder har lyst til at udvide dine horisonter.
Dit motto vil være: At opleve så meget som muligt.

LØVE 23/7 – 23/8
Du siger fra og sætter grænser i juni, uanset hvem du står overfor. I en sag omkring udland og rejser kommer der en opgave, som skal løses, før alt falder på plads. Dit forhold til mænd, sådan helt generelt, er godt og vil kunne hjælpe dig på vej i et par praktiske
opgaver. I den sidste del af måneden er der også særligt fokus på det modsatte køn, og det kan medføre en spændende romantisk oplevelse.

JOMFRU 24/8 – 23/9
Du føler dig stærk i dine daglige handlinger, og det får dig til at blive mere optimistisk i forhold til fremtiden. Så meget, at det får dig til at gøre noget overraskende.
Du kan sagtens finde på at chokere det gode borgerskab!
Og så er noget omkring ny teknologi, computer, internet, mobiltelefoni mv. aktuelt.
Din økonomi er fin, og derfor holder du dig heller ikke tilbage med hensyn til at forkæle dig selv.

VÆGT 24/9 – 23/10
Både privatlivet og de daglige rammer står til forandringer.
Det store spørgsmål er måske, om det er dig, som skaber disse ændringer, eller om de bliver iværksat af andre. Uanset hvad, så er der tegn til en juni måned, hvor du virkelig vil mærke, at ting og sager vil rykke for dig. Skæbnen har simpelthen en finger
med i spillet, og du vil kunne mærke det ved de mennesker, du møder.

SKORPION 24/10 – 22/11
Uanset om du måske selv ønsker det eller ej, så vil
du tiltrække personer, som ønsker at lære dig nærmere
at kende. Også omkring dine pengesager vil
du opleve et særligt held, og sager omkring bank,
forsikring, arv, legater mv. vil give dig et positivt udfald.
I den sidste del af juni bør du være særlig påpasselig
med ikke at indgå i nogen form for magtkamp.
Det gælder om at have tillid.
SKYTTE 23/11 – 21/12
Regn med fornyelser i din dagligdag. Der er overraskelser og pludselige hændelser i luften, og du
kan også selv være den, som gør noget impulsivt.
Uanset hvad, så er der medvind og opbakning fra dine omgivelser. Noget omkring biler, mekanik, eller
anden transport bliver aktuelt. Du får hjælp fra en mand til en praktisk opgave, og i den sidste del af
juni er der nye impulser i dit kærlighedsliv.

STENBUK 22/12 – 20/1
Noget, du længe har ventet på, vil nu endelig se dagens lys. Du er i dit jordbundne hjørne, og det får dig til at handle på en praktisk måde. Det vil hjælpe dig en hel del i forhold til andres syn på dig, og du vil
mærke, hvor respekteret du er. Der er også romantiske toner i luften, hvis du da ellers selv giver dig tid til det?
I den sidste halvdel af juni er der fokus på din økonomi.

VANDMAND 21/1 – 18/2
Du kommer desværre ikke så let til det hele, som du
måske plejer. Tværtimod, så byder juni på udfordringer omkring din sociale adfærd og dit forhold til teamwork og fællesskaber. På den ene side ønsker du samværet, på den anden side ønsker du total frihed.
Dit forhold til mænd eller overordnede er fint og kan være dig behjælpeligt. I den sidste del af juni føler du dig heldig i pengesager – eller i kærlighedslivet!

FISK 19/2 – 20/3
Uanset hvem du er sammen med, eller hvor du er i
dagligdagen, så vil du ønske at skabe noget. Det er også en god tid for at skabe nye visioner for din fremtid.
Du er god til at dele dine tanker med andre, og det får sat gang i en masse gode samtaler. I den
sidste del af juni er det vigtigt, at du ikke spreder dig
over for meget. Her vil du blive mødt med en udfordring, som kommer til at tage en del af din tid.