Horoskop

Det siger dit horoskop om oktober

- 01/10/2012

Læs, hvad stjernerne siger om din måned

Er du Vægt? Så finder du balance og harmoni i livet ved at have en partner. Eller i hvert fald ved andre mennesker omkring dig. For med dine evner for formidling, rådgivning og social forståelse er det her, du finder din rette plads. Med Venus som dit tegns herskerinde elsker du også at omgive dig med skønhed – smukke omgivelser, fine detaljer og skøn musik. Vægten er også fredens tegn; I Vægte kan simpelthen sige tingene på en pæn måde, der baner vejen for samarbejde. Kendte modevægte er Ralph Lauren og Donna Karan.

Vægt 24/9 – 23/10
Med Merkur og Saturn tæt ved hinanden i dit stjernetegn lægges der op til alvor, struktur og ansvar. I oktober enten fralægger du dig et ansvar eller påtager dig et nyt. Dit forhold til mænd, chefer eller andre autoriteter bliver også sat på en hård prøve. Det er nu, det vil vise sig, om du tager din skæbne i egne hænder, eller om du er styret af andre.

Jomfru 24/8 – 23/9
Du bruger mange penge … Om det er på impulskøb eller på uventede regninger, er ikke til at se. Det får dig
i hvert fald til at gennemgå din økonomi mere grundigt og til at lægge nyt budget for fremtiden. Du vil også hjælpe, eller blive hjulpet af, en nabo eller søskende med et praktisk projekt, og i den sidste del af oktober er der romantiske toner i luften.

Løve 23/7 – 23/8
Der ligger masser af uafklarede projekter i luften her i oktober, og du bør ikke vente på andres accept. Du får mulighed for at påtage dig et større ansvar, som du er særdeles egnet til, og får en chance for at skabe vækst i din økonomi. Der er også masser af overraskelser i luften; vær ikke forbavset, hvis du får et meget uventet tilbud. Du er også selv impulsiv.

Krebs 22/6 – 22/7
Der vil være mure, du ikke kan komme over, og gærder, som hindrer din vej. Der ligger ganske enkelt mange opgaver til dig i denne måned, så kryb ikke ind i din skal og rug over tingene. Nej, nu skal du vise, hvem du er, og hvad du vil. Dine daglige eller arbejdsmæssige pligter står til forandring i den sidste del af oktober. Ansvar er altafgørende.

Tvilling 22/5 – 21/6
Du stråler som en sol i hele oktober. Der er mange ting, som vil lykkes for dig. Du føler, at der en skytsengel omkring dig. Du er i dit sædvanlige charmerende og optimistiske humør, og den store planet Jupiter får dig til at tro, at du kan alt. Her skal du dog lige huske at klappe hesten … Men: Supergode betingelser for al slags samarbejde og i dit kærlighedsliv.

Tyr 21/4 – 21/5
Der er uafklarede konflikter i luften, som kommer til at påvirke de første fjorten dage af oktober. Når det så er overstået, så kan du rent faktisk se frem til en dejlig tid, hvor du har en stor lyst til forandringer. Også de forandringer, som du normalit ikke ville give dig i kast med. Du er mere åben for, at der måske også er tryghed i de ændringer, som sker.

Vædder 21/3 – 20/4
Du kan se frem til en meget følelsesfuld måned, hvor du vil svinge fra den ene yderlighed til den anden. Der er særlig fokus på hjemlige og familiemæssige anliggender. Hvad enten du flytter eller måske bare møblerer om, dekorerer eller andet, så bliver det en travl tid. I den sidste del af oktober får du en behagelig overraskelse i dine pengesager.

Fisk 19/2 – 20/3
Der er en tåge og uklarhed i forhold til nogle skridt, som du gerne vil tage. Derfor er det en god idé at vente med nye tiltag indtil sidste halvdel af oktober; her får du superfine aspekter til at igangsætte nye handlinger. Der er romantik i luften, og du bliver udfordret i dit følelsesliv – også hvad angår pengesager kan du se frem til en positiv fremgang og vækst.

Vandmand 21/1 – 18/2
I den første uge i oktober er der særlig fokus på dit kærlighedsliv eller (måske) mangel på samme. Det er en superfin måned til at skabe bedre betingelser for dig selv og til fremskridtsvenlige tiltag inden for dit arbejdsliv. Du er i dit rette element, når du går utraditionelt til værks, og det får du brug for – vent og se de resultater, som det vil give dig.

Stenbuk 22/12 – 20/1
Jo mere du gør dig klar til de store forandringer, du kan mærke foran dig, jo bedre. Du er god til at tage vare på dig selv og din familie. Du mærker, at din væremåde giver pote, og der er særlig gode betingelser for al slags samarbejde. Det er også en superfin tid til at søge nyt job, få ny kæreste eller andet, som kan forsøde din tilværelse i fremtiden.

Skytte 23/11 – 21/12
Oktober er en rimelig rolig måned for dig. Men du er ikke rolig indeni. Her har du det som stilhed før en storm. Du går og overvejer mange forskellige ting, og der ligger mange muligheder forude. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du gennemtænker hele din situation. Så længe du er det mindste i tvivl, afholder du dig fra at handle. Godt for dig!

Skorpion 24/10 – 22/11
I første halvdel af oktober har du stadig krudt og energi fra Mars, og det er godt at påbegynde nye projekter eller at stoppe gamle, som ikke mere er til gavn for dig. Dit kærlighedsliv er i fokus, og det er nu, du kan møde den eneste ene. Det er også nu, at et brud eller en skilsmisse kan forekomme. Du får trukket sløret fra dine øjne i den sidste del af måneden …