Læs, hvad stjernerne siger om din måned
Er du Skorpion? Så hører du til blandt de seje. Uanset hvad, du som Skorpion bliver budt i din opvækst, og hvilke livsbetingelser, du skal igennem, så har du en stærk psyke. Det er bl.a. din evne til at gennemskue andre mennesker, dit røntgenblik, som giver dig styrke. Du elsker magi, mystik, krimier eller andet, som kan få livet til at gyse. Du har en stærk seksuel kraft og vil meget gerne forføre andre. Og økonomisk set kan dit udtalte behov for at have styr på og kontrol over ting og sager være til stor hjælp i både dine og andres pengesager. Kendte modeskorpioner er Stefano Gabbana og Anna Wintour.
Skorpion 24/10 – 22/11
Der er det skønneste aspekt mellem den ansvarsfulde Saturn og Neptun, som kan få drømme til at gå i opfyldelse. Derfor er november rigtig god til at træffe nye og langvarige beslutninger omkring din videre vej frem i dit arbejdsliv. I det hele taget er det en god måned at begynde at sætte dine ønsker og tanker i perspektiv.
Vægt 24/9 – 23/10
Du sidder oven på en vulkan i det meste af november. Uranus og Venus danner en spænding til hinanden, og det kan betyde uventede ting og sager i dit kærlighedsliv. Også i forbindelse med dine pengesager bør du være særlig opmærksom. Jo mere du er villig til at indgå kompromiser, jo bedre resultater vil november give dig.
Jomfru 24/8 – 23/9
Du er særlig følsom over for dine omgivelser i denne tid. Du føler ikke helt, at du får den opmærksom og påskønnelse, som du synes, du fortjener. Prøv selv at række hånden frem. Din evne til at analysere ting og sager helt ned i de mindste detaljer kan være en hæmsko for et udbytterigt forhold. Du arbejder struktureret og ansvarligt.
Løve 23/7 – 23/8
En søskende eller nabo giver anledning til en dejlig oplevelse. Også med dine hjemlige forhold har du en skøn måneds tid. Du bruger både penge og tid på at forskønne din bolig, ligesom du får lyst til at invitere andre til middag. Der dukker nogle urolige tanker op i forbindelse med dit arbejdsliv i den sidste del af november.
Krebs 22/6 – 22/7
Hvis du forventer, at alle dine ønsker og planer går efter bogen, så tro om igen. Der er masser af uro og impulsive energier omkring dig. Du er i humør til at sætte fut og fart over dit liv, og du holder dig ikke tilbage. Hvis energien ikke kommer fra dig selv, så får du den udefra; fra folk omkring dig, som giver dig overraskelser.
Tvilling 22/5 – 21/6
Du kan se frem til en særdeles følsom, sensitiv og sårbar måned. Der skal ikke meget til, før du mærker dine følelser, især ift. kritiske bemærkninger eller andres mening om dig. Udland, sprog eller rejser giver anledning til en uventet udfordring. Du har omvendt masser af held med dig i forbindelse med studier og skolegang.
Tyr 21/4 – 21/5
Du har de bedste betingelser for at gøre nogle gode økonomiske transaktioner. Både med køb, salg, lønforhandlinger o.l. har du heldet med dig. Du er også langt bedre end ellers til at værdisætte dig selv, og det bliver helt klart afspejlet i dine oplevelser. I den sidste del af måneden får du pålagt et ansvar, måske endda uvilligt.
Vædder 21/3 – 20/4
Økonomiplaneten Venus står i opposition til dit tegn i det meste af november, og det indikerer, at du skal være opmærksom på forhold omkring dine pengesager. Det er en spændende måned, hvad angår dit kærlighedsliv – der er noget i luften! En måned med afslutninger eller nye begyndelser – måske begge dele?
Fisk 19/2 – 20/3
I det meste af november vil der være ting, som du er i tvivl om. Du føler, at der skal ske noget, men du har meget svært ved at træffe en endelig beslutning. Du både vil og vil ikke. Du mærker en særlig byrde på dine skuldre, som handler om at fralægge dig et ansvar, som ikke er dit. Du vil nødigt såre andre, men du er nødt til selv at komme videre.
Vandmand 21/1 – 18/2
Se virkeligheden, som den er, og ikke, som den måske burde være. Du har det med at skabe dig selv offerroller, og du bør være særlig opmærksom på, hvor dine grænser går. Omvendt er det en super måned til at bruge din fantasi optimalt. Dine kreative evner kommer til udtryk i alt, hvad du rører ved, og det forskønner livet for mange.
Stenbuk 22/12 – 20/1
Den ansvarsfulde Saturn står særdeles positivt til dit tegn. Det lægger op til al den hjælp, du måtte ønske dig fra overordnede, chefer, mænd eller andre autoriteter. Du er supergod til at påtage dig dit ansvar, og til at sætte grænser over for det, som ikke er. Dine omgivelser sætter pris på din væremåde,og du har vinden i ryggen.
Skytte 23/11 – 21/12
Merkur i dit tegn fortæller om oplevelser med kommunikation – skriftlig eller mundtlig. Alt omkring dig vil foregå hurtigt og skiftende, præcis som du bedst kan lide det. Du er i særlig god fysisk form, og din handlekraft er i top. Du holder dig ikke tilbage fra at springe ud i nye projekter, og især ikke hvis udland og rejser er involveret.