Playboy er kendt for sine letpåklædte kvinder, men for første gang nogensinde, har det ikoniske magasin valgt en homoseksuel mand til at pryde forsiden.
Det verdenskendte magasin, Playboy, minder de fleste om letpåklædte kvinder iført et stramt korset, kaninører og en pjusket hale, men denne måned har de valgt at gå i en lidt anden retning, da de for første gang nogensinde har valgt en homoseksuel mand som model på deres forside.
Læs også: Unge kvinder glemmer denne livsvigtige undersøgelse
Det er nemlig den 23-årige, homoseksuelle, beauty-influencer, Bretman Rock fra Filippinerne, der stråler på forsiden – traditionen tro iført de karakteristiske bunny-items.
Bretman Rock udtaler selv, at han oplever en: “Is this fucking happening right now’-type of vibe”.
Hertil uddyber han: “At Playboy har en mandlig forsidemodel er kæmpestort for LGBT-fællesskabet og yderligere for fællesskabet for mine mørke medmennesker”.
Læs også: Derfor kan mænd også gå i kjoler
Vi har dog før kunne opleve mænd på forsiden af Playboy. Første gang var det selveste Hugh Hefner, kort efter hans død i 2017, efterfølgende Bad Bunny på magasinets første digitale udgave, og sidenhen Donald Trump, Bruno Mars og Steve Martin – dog alle tre i kvindeligt selskab.
Det bliver formentlig ikke sidste gang, vi ser den smukke beauty-influencer, Bretman Rock, pryde forsiden på verdenskendte magasiner.