Her er oversigten over alle de mode-emojis, enhver fashionista skal have
Af Elisabeth Uldall Juhl - 10/05/2017
Home / Kultur / Her er oversigten over alle de mode-emojis, enhver fashionista skal have
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kan få nok af de små sjove emojis, og derfor har vi her samlet en oversigt over alle de emojis, som enhver fashionista skal have ved hånden.
Vi er total ‘on’ på digitale trends i denne måned, hvor vi har dedikeret hele ELLE-magasinet til alt det der rører sig i den über-digitaliserede verden vi lever i. Derfor kommer vi ikke uden om emojis – og vi er helt pjattede med de små finurlige ikoner kan efterhånden beskrive næsten alt, hvad vi føler og tænker. Der findes heller ikke det, man ikke kan udtrykke med et lille gult ansigt eller et håndtegn, men når det kommer til mere fashionable ikoner, så mener vi, at der stadig mangler nogle essentielle emojis til det traditionelle iPhone-keyboard.
Vores digitale tilstedeværelse fylder enormt meget i vores hverdag, og vi spenderer nemt timer i at kommunikere i det universelle ikon-sprog på de sociale medier. Det er efterhånden nærmest et sprog i sig selv at tale ’emojisk’, og vi pynter gerne vores profiler med de skønne små ikoner, som ofte kan være mere sigende end en lang tekst.
De seneste opdateringer af iOS har da også budt på mange længeventede emojis, men vi mangler vi stadig en emoji til at udtrykke et glødende dankort, og hvor tit er det ikke, at vi har manglet en kaffekop fra Chanel? Vi har derfor samlet en række af de emojis, som enhver fashionista må eje! For hvem vil ikke elske pynte sine beskeder med søde og ikke mindst fashionable emojis?
I månedens ELLE, der er på gaden hele maj måned, kan du læse alt om de seneste trends hvad enten du er online- eller offline typen! Uanset er begge trends ikke til at komme uden om lige nu, og vi søger for at klæde dig lidt bedre på til at gebærde dig i den digitale verden anno 2017.
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af vores favoritter…
Foto: PR
Chanel-emojis!
Dette forår lancerede modehuset Chanel deres version af de famøse emojis. En samling der indeholder de fineste illustrationer holdt i lyse pastelfarver pyntet med Chanels ikoniske logo. I den fine emoji-samling finder du alt fra en lyserød Chanel kaffekop til et Chanel-fly, og de små ikoner vil med sikkerhed vil få enhver fashionistas hjerte til at banke lidt hurtigere.
Chanel lancerede deres bud på de mest essentielle emojis i kølvandet på et vellykket modeshow til Paris Fashion Week februar 2017. Merci Chanel!
Find de cute Chanel-emojis lige her!
Foto: PR
Farfetch’s finurlige januer-emojisI forbindelse med årsskiftet lancerede luksus-webshoppen Farfetch.com en samling af emojis relateret til alle de mest velkendte januar-issues såsom: Forsøget på en sund start på året, et glødende kreditkort og naturligvis en hel del (udsalgs)shopping.Farfetchs emojis er illustreret af kunstneren Maria Ines Gul,som har fortolket de velkendte januar-udfordringe, som en burger, der er ved at springe i luften og et kreditkort, der bliver klippet midt over. Lur os, om de ikke også gælder i årets resterende 11 måneder.Samarbejdet har ført til ni Farfetch-emojis og tre gifs, og vil i løbet af 2017 blive opdateret løbende med endnu flere emojis, der vil repræsentere webshoppens kommende projekter.
Find Farfetch’s sjove emojis lige her!
Foto: PR
Versace's sjove emoji-app
Modehuset Versace lancerede sidste år deres bud på en emoji-app med det ikoniske Medusa-hovede som inspiration. Samlingen byder på en lang række sjove udtryk og symboler, som giver dig muligheden for at skabe personlige beskeder og billeder med Versaces egne baggrunde, filtre og teksttyper.
I forbindelse med lanceringen af Versace’s nye app, har modehuset taget lanceringen et skridt videre og designet en capsule-kollektion med de skønne illustrationer. Så hvis du ikke kan få nok af de små ikoner, så kan du hoppe i en af Versace’s statement T-shirts med print af deres forskellige emojis.Find Versace’s sjove ikoner lige her!
Foto: PR
Kimojis
Det er ikke nyhed, at digital-dronningen Kim Kardashian lancerede sine første Kimojis i 2015, men ikke desto mindre, så fortjener de alligevel en plads i vores oversigt over emojis enhver fashionistas må eje!
Siden lanceringen er der nemlig kommet mange flere Kimojis til samlingen, som nu indeholder en komplet række af Kims mest kendte udtryk, looks og symboler. I samlingen finder du waist-trainers, Yeezy-boots og naturligvis realitystjernens signaturudtryk ’Lit’ og ’Basic’, så du til hver en tid kan udtrykke dig på ægte Kardashian manér.Download de famøse Kimojis lige her!
Foto: PR
Moët et Chandon’s Valentins-emojisI forbindelse med Valentins Dag i 2017 lancerede champagnehuset Moët & Chandon den kæreste emoji-kollektion under navnet Emoëticons. En samling af romantiske ikoner er holdt i farverne pink, sort og guld, i tråd med Moët & Chandon eksklusive univers.Skal du erklære din kærlighed med emojis, så er det nu muligt at pynte sin hilsen med kysse-klare læber, smileys, bevingede hjerter og alle tænkelige love-statements. Og selvom det kun er Valentins Dag en gang om året, så kan de fine ikoner heldigvis bruges hele året rundt til at overraske din kæreste eller dit seneste crush.Find de skønne ikoner lige her!