På bare seks uger gik Frama i sin spæde start fra at være et agentur til at være en designvirksomhed med egen kollektion. I dag er det en af landets mest ankerkendte brands.
Niels Strøyer Christophersen har med Frama skabt et af Danmarks mest populære designbrands.
Rejsen dertil har på mange måder været tilfældig, men samtidig tydelig influeret af hans opvækst og de omgivelser, han har færdes i igennem livet. Det er alt fra genbrugsbutikker og sportshaller på Sydsjælland til tiden som murerassistent og et studieophold i Paris, som inspirerede Christophersen, da han stiftede Frama i 2011.

“Som barn tog min mor mig med i genbrugsbutikker og antikvariater og ledte efter dansk keramik og møbler, som var til at betale. At kigge på Kähler-vaser og afsyret teak- og egetræsmøbler fylder meget i mine barndomsminder. Jeg er vokset op i et arbejderklassehjem i Næstved. Min mor var sygeplejerske, og min far var mekaniker. Vi var tre børn, så der var ikke råd til særlig meget. Mildt sagt.”
“Det galt om at finde glæden i simple ting som at tage på stranden og spille fodbold. Noget som ikke kostede penge. Det var en ret spartansk livsstil, som stadig skinner igennem i Framas univers. Jeg oplevede også det modsatte, når vi var på besøg hos min fars familie i København, som var akademikere, og hvis børn spillede klaver. Der var danske designmøbler i stuerne og kunst på væggene. Det var jeg uden tvivl fascineret af.”
“Frama har altid handlet om modsætninger, der mødes”
“Jeg tog et år på kostskole, som også var en modsætning til vores liv. Skolen var akademisk, historisk og traditionsrig, og det påvirkede mig. I dag er jeg vildt inspireret af filosofi, arkitektur, naturhistorie, biologi … you name it. For mig er det virkelig ‘the other side’. Frama har altid handlet om modsætninger, der mødes. Transitionen imellem det lyse og mørke, maskuline og feminine, det hårde og bløde. For mig er det hverken yin eller yang, som er interessante, det er transitionen mellem de to, der gør det spændende. Jeg er også midterbarn, så måske har jeg altid haft det bedst med at være balancen på vægtskålen.”
“Efter gymnasiet følte jeg mig ‘lost’ – der var ikke en tydelig vej for mig. Jeg flyttede til et villakvarter uden for København og lejede et værelse hos noget familie. Jeg søgte alle mulige jobs og endte med at blive murerassistent. Vi rev gamle badeværelser ned, skar i fliser og hentede materialer til beton og mørtel. Det gav mig en forståelse for konstruktioner og lærte mig at værdsætte tomme rum. Tomme boliger. Fascinationen af det rå betongulv og den rustikke væg opstod også der. Og det er helt klart en del af Framas fundament.”

“Det var i Paris, at jeg besluttede mig for, at jeg skulle beskæftige mig med design. Jeg boede der i et semester som et led i min uddannelse på Niels Brock. I Paris blev jeg eksponeret for alle museerne, gallerierne og designbutikkerne. Det var min Hemingway-tid. Jeg hang ud på caféerne og drak espresso. Jeg mødte den franske kultur, men også den asiatiske, jødiske og arabiske, som også er repræsenteret i byen og især i det område, jeg boede i. Hjemme hos mine forældre havde vi altid spist bøf, sovs og kartofler. Min tid i Paris var virkelig med til at danne mig.”
“For en del år siden så jeg en spændende dokumentar om David Geffen, som har stiftet DreamWorks og flere pladeselskaber, men han startede i branchen som ‘runner’. I en scene siger han til sin chef, at han gerne vil være i musikindustrien, og hun spørger ham, om han kan synge eller spille på et instrument. Da han svarer nej, siger hun, at hvis han ikke kan noget, så kan han blive agent. På mange måder fortæller den scene også meget om min karriere. Frama startede som et agentfirma for forskellige internationale brands, og siden er der sket en del, men det meste har udviklet sig organisk og tilfældigt.”

“I 2011 blev jeg spurgt om Frama ville udstille på en messe i Berlin, fordi de troede, at vi havde en kollektion at vise frem. Det havde vi ikke. Men vi havde seks uger til at skabe noget. Jeg fik en keramiker, som min mor kendte, til at lave tallerkener og skåle inspireret af noget gammelt service i plastik, jeg havde derhjemme. Helt runde og simple. En aften mødte jeg designeren Nicholai Wiig-Hansen på Zoo Bar og spurgte ham, om han havde et design i skuffen, vi kunne bruge. Han havde en idé om at lave et bord i marmor og kork, og han kunne få sin ven i Sintra i Portugal til at producere det.”
“Et tredje produkt, Sutoa-skuffen, fik jeg fra en japansk arkitekt, som jeg havde lært at kende. Vi havde ikke tid til at producere et katalog, så vi lavede nogle tegninger af produkterne og printede en plakat. Vi skulle udstille ved siden af etablerede firmaer som Vitra, Artek og Etablished & Sons, og vi stod med helt skrabede podier og lignede et skoleprojekt. Men vi oplevede ret stor succes, og det blev starten på Frama som et designbrand.”
“Det er mig, som køber lærredet, og sikrer, at det har noget personlighed”
“I de første år hørte Frama til i et tidligere værksted ude i Nordhavn, men det var essentielt for os at finde det rigtige rum, som kunne repræsentere brandet bedre. Vi var ikke kun spartanske og industrielle, vi var også sofistikerede. Da vi faldt over St. Pauls Apotek, fandt vi det akademiske og ornamenterede, som komplementerede vores enkle produkter godt. Jeg har altid elsket rum, så det var afgørende for mig at få et fysisk sted, som kunne give os nerve og manifestere det, vi lavede.”

“Jeg er vild med arkitekter, designere og kunstnere som Peter Märkli, Rudolph Schindler og Donald Judd, som har til fælles, at de er ekstremt konsekvente og meget lidt ornamenterede – det er materialerne, det handler om. Og det er på mange måder sådan, vi arbejder med design hos Frama.”
“Jeg er ikke maleren, når vi skaber nyt. Det er mig, som køber lærredet, og sikrer, at det har noget personlighed. Jeg sørger også for, at vi har et ‘space’ med naturligt lysindfald, og jeg har måske også gjort en pensel klar, men det er nogle andre, som fører penslen. Jeg er initiativtageren og idémanden. Hvis man er på bar bund, kan man altid komme til mig og få nogle idéer ud af det blå. De kommer oftest inde fra mig selv. I de unge agentdage udforskede jeg verden, tog på messer i Stockholm og Milano.”
“Jeg blev eksponeret og stimuleret. Jeg fulgte med i alle medier: Designboom, Dezeen, Wallpaper … Men i de sidste fem år har jeg kigget mere indad for at finde inspiration. Jeg følger ikke rigtig med i noget som helst længere. Hverken i nyhederne eller andre brands. Jeg forsøger at være så skærmet som muligt fra udefrakommende påvirkninger, så jeg kan være til stede i nuet og rigtig dedikeret i Frama.”