Disney har genindspillet 'Aladdin' med rigtige skuespillere i en live-action version, og nu er den første teaser klar, så du kan få en lille forsmag på, hvad der er i vente...
Disney har netop offentliggjort den første teaser for den kommende live-action udgave af historien om den fattige gadedreng Aladdin, som havde premiere i 1992.
I den lille teaser får man blandt andet det første smugkig på, hvordan Mena Massoud, som spiller rollen som Aladdin, kommer til at se ud i filmen, ligesom det magiske univers i Aladdin afsløres.
Derudover giver teaseren også et glimt af ørkenens gyldne sandbakker, hvor man kan ane byen Agrabah i horisonten, mens tonerne af ’Arabiens Nat’ fra det originale soundtrack spiller nostalgisk i baggrunden. Og selvom teaseren er kort og meget sparsom i forhold til at afsløre noget fra filmen, er der igen tvivl om, at det tegner virkelig godt!
Læs også: Her er traileren til årets Disney-julefilm med Keira Knightley og Morgan Freeman
I rollerne som Aladdin og Jasmin er de to forholdsvis ukendte skuespillere, Mena Massoud og Naomi Scott, mens rollen som lampeånden ‘Genie’ skal spilles af ingen ringere end Will Smith.
Live-action udgaven af Disneys Aladin har først premiere den 24. maj 2019, men indtil da kan du få en lille forsmag på filmen her: