Den store strejke blandt skuespillere og manuskriptforfattere kommer til at sætte et tydeligt aftryk på dine favoritserier.
Da Fran Drescher den 13. juli i år holdte tale i kraft af sin rolle som formand for fagforeningen SAG-AFRA, havde få spået det, hun spåede ville få stor gennemslagskraft, som det endte med.
Her varslede skuespilleren, som herhjemme er mest kendt som sin titelrolle i serien ‘Alletiders Barnepige’, der kørte fra 1993 til 1999, nemlig et arbejdsstop blandt forbundets medlemmer og kastede dermed Hollywood ud i den største strejke i over 60 år.
Fagforeningen, hvis fulde navn er ‘Screen Actors Guild and the American Federation of Television and Radio Artists’, repræsenterer over 160.000 skuespillere, musikere, forfattere, nyhedsværter, dansere og journalister, og har i lang tid arbejdet for at sikre fair betaling til sine medlemmer og bedre rettigheder i forhold til potentielle AI-dumheder, som meget vel kan blive en uadskillelig del af fremtidens filmindustri.
Forhandlingerne med Hollywoods store produktionsselskaber har dog ikke været succesfulde, og derfor er mange film- og serieproduktioner sat på pause i ubestemt tid, mens flere skuespillere og filmfolk heller ikke må deltage i interviews, optræde på den røde løbere eller andre arrangementer, som promoverer kommende film.
Derfor er der også en række kendte og populære serier, der nu må holde igen med produktionen og lukke ned for optagelserne, indtil konflikten er løst. Og mens strejken har resulteret i et arbejdsstop for filmindustriens bidragsydere, så betyder det også en meget længere ventetid, før dine favoritserier vender tilbage med nye sæsoner.
På Netflix gælder det blandt andet sæson fire af ‘Emily in Paris’ og femte sæson af ‘Stranger Things’, mens det hos HBO gælder favoritter som tredje og sidste sæson af ‘The White Lotus’, anden sæson af den anmelderroste ‘The Last of Us’ og ikke mindst sæson tre af ‘Euphoria’.
Også hos Disney sætter strejken sine tydelige præg. Her er det serier som ‘The Mandalorian’, hvis fjerde sæson er blevet sat på hold, mens også produktionen af James Camerons kommende storfilm ‘Avatar 3’ er blevet udskudt med et år.
Flere film og serier vil uden tvivl blive ramt af strejken, som sammenlagt har varet i lidt over tre måneder i dag – først blandt manuskriptforfattere og altså senere i samlet flok.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.