Film og TV

Traileren til den nye version af kultserien ‘Beverly Hills 90210’ er landet

- 16/05/2019

Yes! Traileren til opfølgeren af den amerikanske ungdomskultserie 'Beverly Hills 902010' med 7 af seriens originale skuespillere i hovedrollerne er endelig landet. Og bliver uden tvivl ramt af nostalgi, når du ser den...

Nu er ventetiden endelig forbi! I hvert fald den første af slagsen.

TV-kanalen FOX har nemlig netop offentliggjort traileren til opfølgeren på 90’ernes største seriehit Beverly Hills 90210. 

Det var i slutningen af 2018, at det blev bekræftet, at syv af seriens originale skuespillere ville vende tilbage i en ny version af Beverly Hills 92010, og siden da har vi alle ventet i spænding på, hvad det kunne betyde. 

Og nu er traileren til den opfølgende sæson af den amerikanske ungdomskultserie med Shannen Doherty, Jason Priestley, Jennie Garth, Ian Ziering, Gabrielle Carteris, Brian Austin Green og Tori Spelling i lige præcis de roller, vi kender dem allerbedst for – Brenda, Brendon, Kelly, Steve, Andrea, David og Donna.

De syv skuespillere spiller ‘sig selv’ fra dengang, men i denne sæson altså 19 år efter, at vi forlod dem i seriens sidste afsnit, der rullede over skærmen i 2000. 

Den nye sæson af Beverly Hills 902010 har fået navnet ‘BH90210’ og får premiere onsdag den 7. august 2019 på TV-kanalen FOX.

… Og indtil da krydser vi fingre for, at de nye afsnit bliver tilgængelig på dansk TV-kanal eller streamingtjeneste hurtigst muligt derefter. 

Psst… I galleriet nedenfor kan du se stjernerne fra Beverly Hills 90210 dengang og nu, og du kan læse, hvad dine favoritter laver i dag.