Gør dig klar til at blive forelsket i Paris' gader igen. Netflix har nemlig lige delt traileren af sæson 2 af ’Emily in Paris’, og vi er sikre på, at den vil feje benene væk under dig!
Bonjour, ’Emily in Paris’-fans! Nu er det snart tid til at vende tilbage til Lysets by i Frankrig og blive genforenet med Emily, Gabriel og alle de andre.
Netflix har nemlig bekræftet, at sæson 2 af den populære serie ’Emily in Paris’ vil have premiere d. 22. december 2021, og vi glæder os!
Læs også: Emily in Paris-stjerne chokerer: Så gammel er Emily Cooper
Udover at have offentliggjort, hvornår vi endelig kan få lov til at dykke ned i Emilys romantiske univers igen, har de nu også givet os et lille smugkig i, hvad vi kan forvente at se i den nye sæson – og det ligner, at vi kan forvente meget mere mode og meget mere romantik.
Optagelserne af anden sæson af hitseren startede i slutningen af april 2021, og produceren af serien, Darren Star, fortalte i denne sammenhæng til Vanity, at de startede med at optage sæsonen på et af de mest glamourøse hoteller i verden:
“Vi rykkede allerførst ind på, hvad der nok er et af de mest glamourøse steder i verden, Grand-Hotel du Cap-Ferrat. Her både boede og filmede vi. Hotellet var lukket for alle andre end os.”
Læs også: 10 ting, du ikke vidste om Emily In Paris
Se traileren til den længeventede anden sæson af ‘Emily in Paris’ og de glamourøse omgivelser, den er optaget i, lige her:
Mens vi venter på anden sæson af en af vores yndlingsserier, kan tiden fordrives med 10 facts, kun de mest inkarnerede fans ved om ‘Emily in Paris’ – se med i galleriet herunder.

'Emily in Paris' har en del tilfælles med 'Sex and the City'
Udover at de to serier har samme instruktør (Darren Star) og samme kostumedesigner (Patricia Field), så gemmer der sig også små 'Sex and the City'-referencer i 'Emily in Paris'. Emily har blandt andet nogle øreringe, hvor der står Emily på, præcis ligesom Carrie Bradshaw har sin Carrie-halskæde. Derudover kan den sorte tylkjole, som Emily har på til rooftop-festen, ses som en reference til Carries grønne tylnederdel, som hun har på i sidste afsnit af 'Sex and the City'.

Gabriel er kok i virkeligheden
Lucas Bravo, som spiller Gabriel i serien, er ikke bare kok i serien - han har faktisk også arbejdet som kok i virkeligheden. Han var souschef på en restaurant for et par år siden og blev glædeligt overrasket, da han så manuskriptet til 'Emily in Paris' og opdagede, at han kunne tage noget af sit virkelig liv med sig i rollen som Gabriel.

Antonie er med i 'Gossip Girl'
Synes du også, at Antonie virker bekendt? Chefen for det franske parfumeri bliver spillet af skuespilleren Willam Abadie, og han har tidligere været med i 'Gossip Girl', hvor han spillede Blair Waldorfs stedfar.

Hyldest til skuespiller og modeikon Audrey Hepburn
Scenen hvor Emily, iført en sort klassisk kjole og håret i en stram knold, møder sin date på trapperne i den parisiske opera, er i virkeligheden en hyldest til den britiske skuespillerinde og modeikon, Audrey Hepburn. Da Audrey Hepburn havde sin storhedstid i 1950'erne, blev hun fotograferet på præcis samme trappe iført en grøn Givenchy kjole og selvsamme stramme tilbagefriserede frisure.

Alle scener er optaget i Paris - undtagen en
Den eneste scene, som ikke er optaget i Paris, er scenen, hvor Gabriel, Camille og Emily ankommer til Camilles familieejendom. Den var nemlig placeret i Loire Valley, hvor castet var til vinsmagning, mens scenen blev klargjort til optagelse.

Emily og Mindy er veninder i virkeligheden
Lily Collins (Emily) og Ashley Park (Mindy) klikkede så godt, da de mødtes for første gang til optagelserne af 'Emily in Paris', at folk troede de kendte hinanden i forvejen. Allerede under de første optagelser var kemien god, og senere har de tilbragt meget tid sammen både professionelt og privat.

Du kan spise på "Gabriels restaurant"
I serien hedder Gabriels restaurant 'Les Deux Compères', som betyder to venner på fransk. I virkeligheden er det en italiensk bistro, som hedder Terra Nera, og den ligger lige overfor det lejlighedskompleks, hvor Emily og Gabriel bor i filmen. Hvis du kunne tænke dig at spise på restauranten er adressen 18 Rue des Fossés Saint-Jacques.

Emily kan ikke fransk, men det kan Lily Collins
I serien forsøger Emily forgæves at lære det franske sprog... Men skuespilleren bag karakteren, Lily Collins, snakker derimod flydende fransk. Hun har udtalt, at hun tidligere både drømte, læste og snakkede flydende fransk, men efter hun stoppede med at øve sproget regelmæssigt, er det ikke helt så dominerende i hendes hverdag som tidigere.

Ashley Park og Mindy deler samme tøjsmag
Den lyserøde hat, som Mindy har på i serien, er i virkeligheden skuespilleren, Ashley Parks egen hat. Faktisk var det præcis den hat hun havde på, da hun var til audition til rollen som Mindy i serien.