Der har altid været spekulationer om, hvorvidt det virkelig var realistisk, at Carrie havde så meget luft i budgettet til sko.
Dyre middage, designergarderobe og luksussko. Carrie Bradshaw er ikke ligefrem kendt for at være nærig, og derfor har der altid været spekuleret på, hvordan hun dog fik råd til sin ekstravagante livstil i New York City, når hun øjensynligt arbejder ganske lidt og samtidig bor i en by, som er blandt en af de dyreste i verdens at leve i.
Men forfatteren bag ‘Sex and the City’, som karakteren Carrie Bradshaw er baseret på, åbner i et interview med ‘The New Yorker’ op om, hvad hun selv fik som skribent for Vouge i 1990’erne, hvilket giver en god indikater for, hvad hun har forestillet sig, at vores allesammens modeikon fik for sine klumme i avisen ‘The New York Star’.
Carrie er nemlig en fiktiv version af Candace selv, hvorfor meget af det, der sker i serien, er inspireret af Candaces eget liv som journalist i New York. Så da hun i interviewet afslører, at hun fik omkring 33.000 kroner om måneden fra Vogue for sin faste klumme ‘People Are Talking About’, er det pludselig ikke så lidt, som det vi troede, Carrie fik.
For det at være freelance-klummeskribent er nok ikke altid det mest velbetalte job i dag, hvorfor det har været svært at forestille sig, hvordan Carrie har haft råd til Manolo Blahnik-sko til cirka 2.500 kroner per par. Men som Candace Bushnell beskriver i interviewet, så var det i 1990’erne en helt anden tid for både medier og journalister, hvor der var markant flere penge, da det var inden finanskrise, blogs og influencers.
Selvom det stadig ikke har været en formue, så har der med Carries lave husleje på lige omkring 4.500 kroner – hvilket er knap så realistisk i dag – været god plads til økonomisk råderum med den klummeløn til at kunne spare op til de dyre sko. Det gør dog langt fra serien realistisk som helhed, men i det mindste fik vi så ét mysterium løst.