Film og TV

Så meget tjener Zendaya på én episode af ’Euphoria’

- 01/03/2023

Det er meget mere, end du tror.

Tredje sæson af HBO-serien ’Euphoria’ er på tegnebrættet, og første skridt mod den kommende sæson er naturligvis at sikre, at seriens stjerner fortsat er på kontrakt.

Og der er ingen tvivl om, at seriens helt store stjerne er Zendaya, der spiller rollen Rue.

Med den rolle blev hun som blot 24-årig den yngste skuespiller nogensinde, der vandt en Emmy for ’Bedste Hovedrolle i en Dramaserie’, og det giver tydeligvis lidt forhandlingskraft.

Zendaya har nemlig ifølge nyhedsmediet Puch News netop afsluttet forhandlingerne med HBO om sin medvirken, og dermed sit honorar, i seriens tredje sæson.

Og man kan kun sige, at den lønforhandlingssamtale gik godt.

Foto: HBO Max

Efter signede kommer Zendaya nemlig til at tjene omkring 1 million dollars per episode, altså i omegnen af 8 millioner dollars (svarende til 55,8 millioner kroner) for tredje sæson, hvilket gør hende til en af de højest betalte skuespillere i Hollywood.

Lønnen matcher til sammenligning det, de mest fremtrædende roller i HBO-serien ’Game of Thrones’ fik, Nicole Kidman og Reese Witherspoons honorar for serien ’Big Little Lies’ og det, ’Friends’-castet fik for sidste sæson af kult-serien.

Læs ogå

’Emily in Paris’-stjerne lander ny rolle i populær Disney-serie