James Micheal Tyler, der spillede den populære karakter Gunther i hit-serien 'Friends', er søndag gået bort i en alder af blot 59 år.
‘Friends’-familien blev i går et medlem fattigere, da James Micheal Tyler, som spillede cafébestyreren Gunther, gik bort i en alder af blot 59 år.
I 2018 blev Tyler diagnosticeret med prostatakræft, der senere spredte sig til knoglerne, og gjorde ham ude af stand til at gå.
Læs også: Disse stjerner skulle være castet som de seks venner i ‘Friends’
Det er ikke mange måneder siden, at vi så den populære ‘Friends’-skuespiller på skærmen, da han deltog i ‘Friends: The Reunion’. Skuespilleren optrådte dog på Zoom, da han ikke ønskede, at showet skulle have fokus på hans sygdom.
Efterfølgende valgte skuespilleren at offentliggøre sin sygdom for at skabe opmærksomhed på det vigtige emne.
Warner Bros. Television har på seriens Instagram-konto delt den triste nyhed med en hilsen til Tylers familie, venner, kollegaer og fans.
Også Tylers ‘Friends’-kollega og ‘on-screen’-crush, Jennifer Aniston, har delt en sidste hilsen til sin afdøde kollega på sin Instagram-konto. Aniston skriver: “Friends ville ikke have været det samme uden dig. Tak for al den glæde du bragte showet og vores alles liv. Du vil blive utrolig savnet”.
Også Lisa Kudrow, Corteney Cox, Matt LeBlanc og David Schwimmer har sent kollegaen et sidste farvel.
ELLEs tanker går til James Micheal Tylers nære i denne svære tid.