Og det har medfødt en del drama omkring produktionen.
Smilene var store, da HBO Max i sommer meldte ud, at ‘Sex and the City’ spinoff serien ‘And Just Like That’ får en 3. sæson.
Det betyder dermed et gensyn med vores yndlings-New Yorkere, når vi atter får lov at følge deres glamourøse storbyliv på Manhatten.
Der lader dog til, at der er en karakter, som vi ikke får lov at se på skærmen den kommende sæson.
Nemlig komikeren Che Diaz, spillet af skuespiller Sara Ramírez. Det indikerer skuespilleren i et post på Instagram.
Og fordi HBO Max, der som bekendt producerer ‘And Just Like That’, endnu ikke har hverken be- eller afkræftet skuespillerens udmelding, har det i den grad fået rygterne til at svirre.
Særligt fordi Sara Ramírez med udmeldingen i en række, nu slettede, stories på Instagram beskylder HBO Max for at fyre dem på grund af sin støtte til Palæstina i den aktuelle konflikt i Gaza.
Men Ifølge Daily Mail udtaler anonyme kilder fra produktion, at den påstand ikke er sand.
Grunden til, at karakteren Che skulle være blevet taget af showet, er derimod fordi seerne var trætte af karakteren og fandt den irrelevant efter, at de og Miranda Hobbes gik fra hinanden.
Che Diaz spiller Miranda Hobbes’ love interest i ‘And Just Like That’, som hun forlader sin mangeårige ægtemand Steve til fordel for. Og som for nogle fans blev betragtet som lidt af en kontroversiel karakter, fordi karakteren Che symboliserede et nybrud i Miranda Hobbes’ kærlighedsliv og identitet.
I seriens 2. sæson ser vi dog parret gå fra hinanden, og vi følger begge karakterer forfølge nye liv hver for sig.
Og til svaret på om hvorvidt Che Diaz nu altså er fortid, må vi vente i spænding, indtil HBO Max endeligt udtaler sig om de verserende rygter.
Holdet bag serien har da generelt også holdt detaljerne under lås og slå. Der er derfor i skrivende stund heller ikke meget vi ved om, hvad Carrie & co. vil begive sig ud på af eventyr i den kommende sæson.
Vi ved dog, at vi igen kan sige goddag til de velkendte ansigter som Carrie, Miranda og Charlotte, mens også nyere karakterer som professoren Nya Wallace, Lisa Todd Wexley og Seema Patel vil være at finde på rollelisten. Og så har tv-produktionen også bekræftet, at vi igen får et gensyn med John Corbett aka. Aidan Shaw, der jo som bekendt reentrerede Carries liv og genoplivede en ellers åregammel kærlighed.
Serien sluttede dog med, at disse to måtte sætte forholdet på pause, fordi Aidan var nødsaget til at være tæt på hans søn i Virginia. Og dermed lagde hundredvis af kilometer mellem ham og Carrie i New York.
Hvad dette udvikler sig til må tiden vise, når ANJT vender tilbage til skærmen. Dette blive dog først engang i 2025, da SAG-strejken også her forsinkede produktionen. Vi må dermed væbne os med tålmodighed, hvilket jo kun gør spændingen større.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.