Film og TV

Ny single fra franske OWLLE

- 21/02/2014

Den franske sangerinde Owlle har taget os med storm med sangen Ticky Ticky - nu er hun aktuel med ny single

Franske Owlle har sunget sig ind i vores disco-hjerter med debutsinglen Ticky Ticky og om Owlles første album France, der både henviser til sangerindens fornavn og hjemland, siger ELLEs faste musikanmelder Signe Palsøe:

“Owlle bringer reminiscenser af den italienske disco, der med opulente synthfigurer og skarpe trommemaskinesbeats fyldte klubberne i italien tilbage i 1980’erne. Og selvom lyden er dansabel og til tider decideret pumpende, er virkemidlerne underspillede og elegante og sætter Owlles mange-facetterede vokal i centrum. Resultatet er en stærk popplade, der taler til tilhængere af kvindelige kunstnere som Bat for Lashes og Florence and the machine, mens den melankolske og pulserende synth leder kroppen mod dansegulvet.”

Se også: ELLE interviewer… 6 hurtige til OWLLE

Owlle er nu klar med sin anden single Don’t Lose It fra albummet France og vi har her på ELLE.dk fået mulighed for eksklusivt at bringe videoen, der først offentliggøres i Danmark senere idag!

Se med her…

Music video by Owlle performing Don’t Lose It. (C) 2014 SME France