Med sommeren officielt bag os, kan du nu se frem til flere timer i selskab med gode film og serier. Vi har som altid samlet dem, du skal glæde dig ekstra meget til.
Selvom sommervejret i den grad vil blive savnet, så er der noget også noget trygt og hyggeligt ved, at efteråret nu er på vej. For det betyder ud med solskam og ind med rare indendørsstunder.
Det betyder selvfølgelig også, at der kan streames med ekstra god samvittighed. Og så endda med en måned, hvor der er ekstra mange gode serie- og filmnyheder, der endelig lander på streamingtjenesterne.
Om så du er til emotionelt drama, storslået fantasy eller fascinerende biografier, er der noget for dig blandt nyhederne. Se herunder, hvilke du bør glæde dig ekstra meget til.
‘Chef’s Table: Pizza’
Den anmelderroste dokumentarserie om hjernerne og smagsløgene bag nogle af verdens bedste restauranter vender tilbage, når en hel sæson dedikeret til den italienske favoritspise, pizza, får premiere i september. At dømme ud fra de tidligere sæsoner vil den kunne få mundvandet til at løbe.
Se alle afsnit af ‘Chef’s Table: Pizza’ på Netflix fra 7. september.
‘Blonde’
Argentinske Ana de Armas spiller hovedrollen som Marilyn Monroe, der i 1940’erne og 50’erne blev et verdensomspændende ikon. Serien er en fiktionaliseret portrættering af Monroes liv, og er den første film nogensinde på Netflix, der udkommer med en advarsel omkring grov seksuel vold, hvilket vidner om nogle af de forfærdelige ting, skuespilleren blev udsat for gennem sin karriere.
Se ‘Blonde’ på Netflix fra 28. september.
‘Ringenes Herre: Magtringene’
Med et budget på godt 8,8 milliarder kroner er denne serie, der genopliver Tolkiens storslåede univers, den dyreste nogensinde. Her møder vi blandt andre de unge udgaver af velkendte karakterer som blandt andre elverdronningen Galadriel flere tusinde år før begivenhederne i ‘Ringenes Herre’ i tiden, hvor de magtfulde ringe blev smedet.
Se de første to afsnit af ‘Ringenes Herre: Magtringene’ på Prime Video fra 2. september.
‘Elvis’
Baz Luhrmann, der også står bag musicalen ‘Moulin Rouge’, har instrueret denne film om den verdenskendte musiker Elvis, der gjorde rock & roll mainstream og blev sin tids allerstørste stjerne. Her spiller Austin Butler hovedrollen som Elvis Presley, og filmen er allerede den næstmest indtjenende biografiske musikfilm nogensinde.
Se ‘Elvis’ på HBO Max fra 2. september.
‘Hocus Pocus 2’
Den ikoniske halloween-klassiker med Sarah Jessica Parker, Bette Midler og Kathy Najimy i hovedrollerne som de tre heksesøstre får næsten 30 år senere en opfølger med det oprindelige cast i de samme roller. Om den får lige så stor kultstatus som den første fra 1993 er ikke til at sige, men timingen op til Halloween kunne ikke være bedre.
Se ‘Hocus Pocus 2’ på Disney+ fra 30. september.
‘Thor: Love and Thunder’
Historien om Marvels helte er langt fra slut, og derfor får vi endnu en film om tordenguden Thor. spillet af Chris Hemsworth. Instruktøren af den nye Thor-film af New Zealandske Taika Waititi, der også instruerede ‘Thor: Ragnarock’ tilbage i 2017. Hans mere skæve og humoristiske tilgang til Marvel-universet har skabt høje forventninger til den nye film blandt fans.
Se ‘Thor: Love and Thunder’ på Disney+ fra 8. september.
‘Five Days At Memorial’
Da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005, var det en af de værste katastrofer i USA’s historie. Så voldsom, at hospitalet Memorial Medical Centre måtte evakueres så hurtigt, at 45 patienter ti dage senere blev fundet døde. Det er denne tragiske hændelse, der er udgangspunktet for dette anmelderroste drama.
Se nyt afsnit af ‘Five Days At Memorial’ hver fredag på Apple TV+ frem til 16. september.
‘The Handmaid’s Tale’
Fjerde sæson af serien sluttede på noget af en cliffhanger, og derfor har fans spænding set frem til, hvad der vil ske for June Osbourne i den nye sæson af den populære serie. Det finder man ud af nu, hvor June står overfor konsekvenserne af det, hun og andre flygtninge fra Gilead gjorde i en mørk skov i sæsonafslutningen på sæson fire.
‘The Handmaid’s Tale’ sæson 5 kan streames på HBO Max fra 14. september.