Film og TV

Ny film afslører mørkeside hos Balmain-designer

- 09/06/2021

Olivier Rousteing kom på alles læber, da han i 2011 blev den nye Creative Director for Balmain, og siden har han taget verden med storm. Nu åbner han i en ny Netflix-dokumentar op om livet som ansigtet for Balmain, og om den sårbare og ensomme mand bag.

Den franske modedesigner, Olivier Rousteing, blev et kendt ansigt, da han i 2011 blev den nye Creative Director for Balmain.

Han har siden været med til at give en helt unik og genkendelig identitet til det gamle modehus – en identitet, som respekterer brandets haute couture-DNA, men som samtidig er nytænkende og har øje for både showbizz og SoMe.

Olivier droppede ud efter sit første år på designskolen, da han, ligesom Jacquemus, savnede kreativ frihed.

Hans karriere begyndte kort efter, da han i 2003 startede som designer hos Roberto Cavalli, hvor han hurtigt blev chef for hele brandets kvindeafdeling. Herefter tog karrieren fart, og pludselig landede Olivier hos Balmain.

Læs også: ‘The Hills’ vender tilbage med ny sæson

Nu åbner han op om livet som ansigtet for Balmain og om manden bag. Det hele er nemlig ikke lige så fantastisk, som det ser ud til.

I en alder af blot 1 år blev Olivier adopteret, og det har sat sig nogle ar på sjælen hos den succesfulde designer.

Han kæmper stadig med at finde sig selv, og drømmer om at finde sine biologiske forældre og finde ud af, hvor han stammer fra og hvem han er.

Læs også: Sarah Jessica Parker deler særligt billede til SATC-superfans’ begejstring

Olivier tager os med på sin rejse i den nye og ærlige Netflix-dokumentar, ’Wonderboy’. Dokumentaren har premiere den 26. juni, og du kan allerede nu se den interessante trailer her.

Psst … I galleriet herunder kan du se Olivier sammen med sine mange celebrity-venner – vi ser frem til snart at lære den populære, unge designer endnu bedre at kende!

Læs også: Ewan McGregor forvandles til modegiganten Halston