Nu kan du købe dine favoritlooks fra Bridgerton, Emily in Paris og mange flere
Af Kirstine Salling Juhl - 07/12/2021
Home / Kultur / Film og TV / Nu kan du købe dine favoritlooks fra Bridgerton, Emily in Paris og mange flere
Har du, lige som os, sukket over de ekstravagante kjoler i successerien 'Bridgerton', eller har du været på udkig efter den røde læbestift, som Emily i serien 'Emily in Paris' så elegant bærer i kærlighedens by? Så er der godt nyt til dig – for nu kan du shoppe både looks, beauty og accessories fra alle dine yndlingsfilm- og serier.
House of Gucci, Dune, Emily in Paris, Squid Game, Succession, Euphoria, Bridgerton, Gossip Girl… Har vi nævnt en serie eller film, du har bingewatchet på det seneste? For så har du sikkert undret dig over, hvordan du selv kan få fingrene i den perfekte, røde læbestift som karakteren Emily bærer i Paris, eller hvordan du kan genskabe Daphne Bridgertons aristokratiske og romantiske look i en moderne 2021-version.
Udfordringen med at drømme sig væk til de engelske overklasse-looks fra Bridgerton er, at alle 7.500 looks i tv-serien er helt unikke og udelukkende skabt til serien. Så det bedste du kan gøre, hvis du gerne vil klæde dig som en moderne Daphne, er at igangsætte eftersøgningen på nettet og håbe på det bedste.
Men nu er der altså kommet en nemmere løsning. For platformen Seek har nemlig gjort det muligt at shoppe looks, beauty og accessories, der nøje afspejler æstetikken i Bridgerton og andre serier og film med karakteristiske looks.
På Seek kan du blandt andet shoppe t-shirts og turkisfarvede sweatshirts med tallet ’456’, som vi kender fra Squid Game, eller en ’Waystar Royco’ kasket, så du kan føle dig lige så succesfuld som de sultne karakterer fra ‘Succession’. Du kan også finde den perfekte, røde læbestift fra Emily in Paris-karakteren eller gå på opdagelse i fine, farverige og flagrende kjoler, som afspejler Bridgertons romantiske univers.
Seeks beta version blev lanceret i oktober og platformen lancerer officielt i starten af 2022. Men allerede nu kan du besøge Seek på Instagram eller dykke ned i universet på Seeks hjemmeside.
I galleriet herunder kan du se mange flere Bridgerton-looks og hvordan skuespillerne ser ud uden deres velkendte, adelige kostumer.
Foto: MEGA, Liam Daniel/Netflix
Den ældste Bridgerton-bror, Anthony, spilles af 33-årige Jonathan Bailey. Udover at være skuespiller er han en prisvindende musical-stjerne.
Foto: Netflix og Mega
Andrew Bridgertons udkårne Kate Sharma spilles af 27-årige Simone Ashley, der blandt andet har været med i en anden Netflix-succes, 'Sex Education'.
Foto: MEGA, Liam Daniel/Netflix
"The diamond of the season", Daphne Bridgerton spilles af 26-årige Phoebe Dynevor.
Foto: MEGA, Liam Daniel/Netflix
I rollen som den mystiske og sexede Simon Basset, der er hertug af Hastings, ser vi 32-årige Regé-Jean Page, som fik sin debut i "Harry Potter"-universet.
I rollen som den egenrådige Eloise Bridgerton ser vi den 32-årige Claudia Jessie, der har en række tv-roller bag sig. Blandt andet i "Doctor Who" og "Vanity Fair".
Foto: MEGA, Liam Daniel/Netflix
Den 35-årige irer Nicola Coughlan spiller den yngste Featherington-datter, Penelope. De, der har set hele første sæson vil vide, at hun spiller en central rolle i serien.
Foto: MEGA, Liam Daniel/Netflix
59-årige Adjoa Andoh er en rutineret teaterskuespiller og spiller den rapkæftede Lady Danbury i "Bridgerton".
50-årige Golda Rosheuvel spiller den bestemte dronning Victoria. Skuespilleren spiller primært teater, og i 2018 spillede hun endda en kvindelig udgave af Othello i Shakespeares tragedie af samme navn.
Foto: Can Nguyen/Shutterstock/Ritzau Scanpix, LiamDaniel/Netflix
Luke Newton på 24, spiller den tredje Bridgerton-bror, Colin.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix, Nick Briggs/Netflix
Som den farvestrålende og en smule hysteriske Portia Featherington ser vi Polly Walker på 55.