Film og TV

Når Gossip Girl vender tilbage, bliver det med én af seriens helt store stjerner

- 08/11/2019

Kalder alle Upper East Siders – we’ve got news for you. Manhattans eksklusive teenagere laver officielt et comeback, og mindst én af tv-seriens helt store stjerner har meldt sin deltagelse.

Joshua Safran, der var executive producer på den originale Gossip Girl-serie, leverede sommerens bedste nyhed, da han i juli 2019 bekendtgjorde, at Gossip Girl vender tilbage med 10 helt nye afsnit.

Det er WarnerMedias kommende streamingtjeneste, HBO Max, der har ’bestilt’ de 10 nye afsnit, og denne bestilling har Joshua Safran heldigvis valgt at adlyde, da han igen skal agere executive producer – ligesom skaberne Josh Schwartz og Stephanie Savage igen er om bord.

Når mange pigers yndlingsserie atter ruller over tv-skærmene verden over, vil du stadig kunne finde én af seriens helt store stjerner på casting-listen.

Og det er altså ikke hvilken som helst karakter, vi taler om. Det er selvfølgelig sladdertanten over dem alle – selveste Gossip Girl hende selv (eller i hvert fald seriens fortæller, Kristen Bell).

Den amerikanske skuespillerinde Kristen Bell, som du måske også kender fra film som Veronica Mars, Bad Moms og Like Father, genoptager sin fortællerrolle som den ultimative sladderdronning, når hitserien vender tilbage i foråret 2020.

Foto: MEGA

Skaberne bag serien Josh Schwartz og Stephanie Savage har netop bekræftet Bells tilbagevenden. ”Kristen Bell har altid været og vil altid være stemmen bag Gossip Girl,”  fortæller de i et interview. 

Og til det kan vi kun stemme i med et stort, rungende JA. For vi kunne næsten ikke forestille os, hvis serien skulle fortsætte uden hende.

Læs også: Blake Lively og Ryan Reynolds deler det første glimt af deres nyfødte datter

Hvorvidt de originale stjerner som Serena van der Woodsen, Blair Waldorf, Dan Humphrey, Chuck Bass og Nate Archibald vender tilbage til skærmen, ved vi ikke.

”Vi har talt med alle de tidligere skuespillere og fortalt dem, at vi laver endnu en sæson af serien, og at vi ville elske, hvis de ville være en del af den. Men dermed også fortalt dem, at vi lavede serien, uanset om de ville være med eller ej,” fortæller seriens instruktører og fortætter.

”De har spillet deres rolle i seks år nu, og hvis de ikke ønsker at fortsætte, respekterer vi det. Men vi ville selvfølgelig elske, hvis de ville lave et comeback.”

Vi krydser dog vores spændte fingre, for hvad er Gossip Girl egentlig uden Serena, Dan, Blair og Chuck? 

Psst! Kan du heller ikke vente med at høre, om Blake Lively atter skal figurere i den nye version af Gossip Girl, selvom noget måske tyder på, at hun har travlt nok med at være mor til 3? Lad os krydse vores fingre og håbe. Men indtil da har vi samlet en masse billeder af den smukke skuespillerinde lige her. Scroll løs i galleriet herunder og se hele Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019.  

”Vi har nået alle dem til at fortælle dem, at det skete, og vi ville elske, at de var involverede, hvis de vil være involverede. Men [vi] ville bestemt ikke gøre det afhængigt af deres [ deltagelse].