Som femårig skrev Fallulah sangtekster på gule post-it-sedler, og allerede som 11-årig havde hun skrevet og komponeret sin første sang på engelsk
Fallulah aka Maria Apetri (f. 1985) er halvt rumæner og seneste stjerneskud på den danske musikhimmel med sin særdeles fængende indiepop a la Jenny Wilson og Florence + The Machine.
ELLE har talt med Fallulah om …
Debutalbummet
Sangene er meget personlige – især Give Us a Little Love og Hold Your Horses. Jeg har ikke lyst til at udpensle, hvorfor jeg synes, man skal lytte efter og tolke selv. Jeg er meget inspireret af stærke rytmer og skæve organiske, træagtige lyde. Jeg er ikke så meget til noget, der lyder alt for metallisk, men det er alligevel sjovt at blande op med synthesizer. Jeg kan godt lide at bruge instrumenterne på en måde, så de ikke lyder som det, de er.
Balkan
Der er mange, der skriver, at jeg laver balkanmusik, og det gør jeg ikke. Men jeg er vokset op med det – mine forældre hørte ikke andet – så det er til stede i musikken som en skygge. Min far var koreograf fra Rumænien og startede en dansegruppe i Danmark, hvor han mødte min mor.
Kunstnernavnet Fallulah
Det kom bare til mig for fire år siden. Det er meget rart med et alter ego. Fallulah er helt klart den stærke side af mig, og når jeg optræder, er det med til at få mig ind i den rigtige sindsstemning. Dem, jeg gik i skole med, husker mig formentlig som helt vildt genert, men det er jeg ikke, når jeg optræder, og det er jeg heller ikke inderst inde.
Yndlingstøjet
Min gule vintage Dior-blazer, som jeg har på på coveret til I Lay My Head. Jeg fandt den i en genbrugsbutik for fem år siden. Jeg går mest i vintagebutikker og leder ikke efter specifikke mærker, men jeg er blevet rigtig glad for Betsey Johnsons 1980’er- og 90’er-ting, og af danske designere kan jeg godt lide Camilla Stærk til fest og Best Behaviour til afslapning.
Instrumenter
Jeg har en sort MacBook, jeg laver mine demoer på, og så bruger jeg en masse mærkværdige instrumenter, der står i et kaotisk rod i mit soveværelse – senest har jeg slæbt to portugisiske marchtrommer med hjem fra Lissabon.
Yndlingsplade
Goldfrapps Felt Mountain og Black Cherry og Yeah Yeah Yeahs Fever to Tell. I lang tid var det Fiona Apples Tidal og When the Pawn, men jeg overlyttede dem så meget, at de har været på pause et par år.
Pengeslugeren
Der er mange udgifter forbundet med musikken i form af instrumenter, scenetøj, makeup, øvelokale etc. Det er især mine outfits, der trækker tænder ud, fordi jeg spiller mange koncerter. Jeg håber, der er nogle designere, der vil smide deres tøj efter mig på et tidspunkt. Og så bruger jeg alt for mange penge på dagligvarer.
At bo i New York
Jeg tog til New York i fem måneder for at danse på et internationalt program på Broadway Dance Center. Jeg kan anbefale at gå på Max Brenners chokoladerestaurant og dele en fondue med en ven, og hvis det er weekend: Farmers Market på Union Square. Tag til Williamsburg og shop i Beacon’s Closet, Oak og Malin Landaeus, spis frokost på Five Leaves i Greenpoint, og drik drinks på barerne på Lower East Side.
Lykkeklokker og andre særlige ting
Når jeg er ude at spille, har jeg altid en lædersnor med en masse forskellige messingklokker, som jeg har fået af min mor, hængende på mit mikrofonstativ. Nogle gange bruger jeg dem som smykke. Jeg har også en rumænsk tromme, der hang i mit barndomshjem, og som jeg nu bruger til at lave musik. Når jeg ser et eller andet fedt, køber jeg det altid og håber, at jeg kan bruge det på et tidspunkt. F.eks. købte jeg en masse dyremasker i New York og slæbte dem hele vejen til Danmark.
Halskæden
Det er et ønskeben i en kæde, som jeg har købt af en designer i New York på et loppemarked, men de er faktisk ved at blive rigtig populære, så nu kan man også få dem i Danmark (Verameat.com). Det er den samme designer, der har lavet min dobbeltring, der forestiller et vampyrtandsæt – jeg er jo halvt rumæner.
Se mere om Fallulah på Myspace
