Film og TV

Lady Gaga spiller Gucci-arvings ekskone i ny film

- 11/03/2021

Lady Gaga delte for nyligt et billede på sin Instagram, der afslørede hendes rolle i den nye film 'House of Gucci', og det indebærer lidt af en makeover for både hende og hendes medspiller. Her er alt, vi ved om castet og den nye, historiske modefilm.

Som en slags efterfølger til serien om ’Mordet på Gianni Versace’, portrætteres en anden tragisk fortælling om mordet på Maurizio Gucci i den nye film ’House of Gucci’. Og castet til filmen er lovende!

House of Gucci

Filmens omdrejningspunkt er Gucci-dynastiet, ledet af Guccio Gucci, og drabet på hans barnebarn, den italienske forretningsmand Maurizio Gucci, der var arving til modevirksomheden.

Maurizio Gucci havde i mange år ledet virksomeden, men blev tvunget til at sælge den samtidig med, at han havde et meget turbulent forhold til sin ekskone Patrizia Reggiana.

Maurizio Gucci og Patrizia Reggiana.

Patrizia Reggiana afsonede 16 års fængsel, efter at være blevet dømt for at have beordret mordet på sin eksmand i 1995 via en lejemorder. Hun blev dog løsladt i 2016.

Filmen indeholder således både berømmelse, rigdom, sex, forrædderi, grådighed og ikke mindst en masse mode. En sammenblanding, der kun gør den ægte historie endnu mere tillokkende for seerne.

Læs også: Ryan Gosling møder Regé-Jean Page i ny stjernespækket film

Hvem er castet til ’House of Gucci’

Castet til filmen er ikke længere en hemmelighed, efter der for nyligt blev delt et billede på Instagram, hvor Lady Gaga står sammen med Girls-skuespilleren Adam Driver foran sneklædte bjerge.

Lady Gaga, der til rollen er blevet brunette, bærer en fluffy hvid hat, sort jumper og store guldsmykker, mens Adam Driver er svær genkendelig med håret tilbage, tykke kantede vintage-briller, en tyk kabelstrik-sweater og hvide skibukser.

Parret spiller henholdsvis Maurizio Gucci og hans ekskone Patrizia Reggiana. Det yderligere cast indeholder blandt andet skuespillere som Al Pacino, der portrætterer Aldo, den ældste søn af Guccio, samt Jared Leto, der portrætterer Aldos søn og Maurizioz fætter, Paolo.

Læs også: Lady Gagas vilde transformation

Ifølge flere rapporter, får filmen premiere i november 2021. Vi må dog stadig kigge længe efter en trailer til filmen.

Der er imidlertid blevet delt forskellige billeder fra optagelserne til filmen, som du kan se i galleriet herunder.