Film og TV

Joan as Police Woman: The Deep Field

- 26/01/2011

Månedens album på ELLE! Læs anmeldelsen her ...

Joan as Police Woman: The Deep Field (PIAS/VME)

4 ud af 6 E’er

SOULPOP:
»Stand up and be heard,« lyder sidste linje på Joan Wassers tredje album, og det gør hun så sandelig. Den følsomme newyorkerinde har altid haft rødder i soulmusikken, men det er tydeligere her.

Den fyldige instrumentering gløder og pulserer under hendes stemme, der har netop den ru hæshed og dirren i mellemlejet, der får sangene til at klinge særegent og ærligt.
The Deep Field udforsker livsglæden og modet til at springe uden sikkerhedsnet, og projektet lykkes ganske godt. Nogle af sangene vokser sig dog lidt lange, og selvhjælpsbanaliteter a la »I am fine, I am divine« er svære at sluge, men højdepunkter som den kælent forelskede “Chemmie” og den dunkle, eftertænksomme “Flash” opvejer let svaghederne.