Film og TV

Er Carrie og Mr. Big stadig sammen?

- 09/08/2021

Tilbage i januar blev det offentliggjort, at alle ’Sex and the City’-fans kunne se frem til endnu mere veninde- og kærlighedsdrama i byen, der aldrig sover. Vi er neglebidende-spændte på at finde ud af, om vores foretrukne on-screen-par stadigvæk er sammen!

Det er formentlig ikke gået nogen ’Sex and the City’-elskeres næse forbi, at vi (heldigvis) kommer til at se endnu mere til den stilsikre Carrie Bradshaw, den søde Charlotte York Goldeblatt og den ambitiøse Miranda Hobbes liv i New York, når de i rebootet ’And Just Like That’ navigerer deres rejse fra tredivernes udfordringer til deres om muligt mere udfordrende halvtredsere.

I den forbindelse er en masse spørgsmål opstået, hvilke vi selvfølgelig hurtigst muligt ønsker at få svar på.

Hvor er Carrie karrieremæssigt? Skriver hun stadig på sin klumme i New York Observer? Har hun udgivet flere bøger, eller er hun kommet med på podcast-bølgen? Er hun stadig lige så vild med mode og indretning? Og hvordan har covid-19 påvirket hende, veninderne og Mr. Big?

Læs også: To ikoniske mandlige SATC-karakterer bliver ikke en del af reboot

”I couldn’t help but wonder” lød det ofte fra vores klummeskribent, når hun sent om aftenen skrev på sine artikler med en Marlboro Light i mundvigen. En stor undren opstår netop også hos os.

Eftersom parret er spottet sammen på optagelserne til ‘And Just Like That’, er vi selvfølgelig ellevilde efter at få at vide, om vores foretrukne on-again, off-again, on-again-par fortsat gør sig i ”forever mine, forever thine, forever ours”.

Foto: @britishvouge Sarah Jessica Parker og Chris Noth
Foto: @sexandthecity_newyork Carrie Bradshaw og Mr. Big
Foto: @sexandthecity_newyork Sarah Jessica Parker og Chris Noth

Sidst vi hørte fra parret var tilbage i 2010 i filmen ’Sex and the City 2’, hvor Carrie og hendes forhenværende forlovede, Aidan Shaw, pludselig lod sig rive med af den gode stemning på en ferie i Abu Dhabi.

Efter flere dage uden lyd fra Mr. Big, vendte Carrie tilbage til sit liv i New Yorker-lejligheden, hvor Mr. Big ventede med en ring med en sort diamant, der skulle minde hende om, at hun var en gift kvinde og dermed ikke kunne kysse på andre end ham.

Læs også: Derfor valgte Carrie Mr. Big i stedet for Aidan i ‘Sex and the City’-serien

Manuskriptforfatter, Michael Patrick King, fortæller, at det ikke er muligt at skrive et nyt kapitel til ’Sex and the City’-historien, uden at have Mr. Big med. Derfor er han selvfølgelig også at finde, når ’And Just Like That’ kører over skærmen.

Det samme gør sig gældende for Aidan og ikke mindst Natasha Naginsky, Mr. Bigs unge og meget smukke ekskone.

Og netop disse karakteres optræden er interessante for vores spørgsmål om parrets kærlighedsliv. Der går nemlig rygter om, at Natasha vil blive en vaskeægte troublemaker for Carrie og Mr. Bigs parforhold. 

Så hvorvidt Mr. Big og Carrie fortsat er sammen, eller om vores it-girl igen bliver single og ready to mingle er endnu ikke til at vide.

Læs også: Her er den oprindelige introsekvens til ‘Sex and the City’

Let’s be honest, vi ville allesammen ønske at have adgang til Carrie Bradshaws garderobeskab! Derfor har vi herunder vedhæftet 10 ‘Sex and the City’-outfits, hvor du blandt andet kan se tilbage på nogle af Carries outfits under nogle af hende og Mr. Bigs off-again-perioder.

Selvfølgelig har vi i galleriet også inddraget et billede fra et af de allerstørste SATC-øjeblikke, hvor vores skønne Carrie er iført den smukkeste Vivienne Westwood-brudekjole på sin og Mr. Bigs (første) bryllupsdag. 

Læs også: De bedste 35 citater fra Sex and the City