Film og TV

Endelig: Nu kommer 2. sæson af mustsee-serien The Crown

- 11/08/2017

Var du også en af mange, som sad klistret til skærmen, da Netflix-succesen The Crown rullede den første sæson over skærmen? Så er der godt nyt til dig: Netflix har netop bekræftet sæson 2 af det royale drama.

Peter Morgans anmelderroste drama, The Crown, historien om det britiske kongehus og dronning Elizabeth II’s regeringstid, fik alle betaget af et univers, der var visuelt fascinerende, fyldt med gådefulde stridigheder, og som fik os til at hungre efter mere, da sæson 1 endte i et nervepirrende afsnit. 

Og nu er der godt nyt til alle os, som har ventet i spænding på at finde ud af, hvad dronning Elizabeth II’s regeringstid ellers byder på af royale romancer, interne familiestridigheder og politiske mundhuggerier.

Læs også: Her er den nye serie til dig, der elskede The Crown og Downtown Abbey 

Den anmelderroste serie vender tilbage Netflix fredag den 8. december 2017. Det kan virke som lang tid at vente på det historiske, royale drama, og det er svært at få stillet vores nysgerrighed om, hvad der nøjagtigt venter det britiske kongehus. Det eneste skaberen bag serien, Peter Morgan, har udtalt om den næste sæson er, at ”serien fortsætter nøjagtigt, hvor den slap sidst”.

Læs også: Game of Thrones: Så meget har stjernerne ændret sig siden sæson 1

Sæson 1 af The Crown spændte over 10 afsnit, og havde premiere den 4. november, 2016. Sæson 2 vender tilbage med endnu 10 afsnit.

Hvis du, ligesom os, næsten ikke kan vente på at følge Dronning Elizabeth II (Claire Foy) og Prins Philip, hertug af Edinburgh (Matt Smith), kan du se traileren til den nye sæson nedenfor og få et smugkig fra de første offentliggjorte billeder i galleriet nedenfor…