Film og TV

Du tror ikke dine egne øjne, når du ser traileren for den nye ’Den Lille Havfrue’ med Halle Bailey i hovedrollen

- 14/03/2023

Den er PRÆCIS som Disney-tegnefilmen.

Der er noget helt særligt over at gense de Disney-film, der var med til at definere ens barndom, og derfor er spændingen altid enorm, når de mest populære klassikere bliver genindspillet med rigtige skuespillere.

Disney har allerede gjort live action-versioneringerne af de populære tegnefilm til en gigant-forretning, for hvem vil ikke gerne se, hvordan de fortryllende universer fra ’Skønheden og Udyret’, ’Aladdin’, ’Mulan’, og ’Løvernes Konge’ tager sig ud som spillefilm?

Og nu er turen altså kommet til ’Den Lille Havfrue’ – historien om den romantisk anlagte og meget nysgerrige havfrue Ariel, der drømmer om at leve som dem på den anden side af havets blå overflade.

Foto: Planet Photos/Disney/Ritzau Scanpix

Hovedrollen som Ariel spilles af de nye stjernefrø Halle Bailey, og Disney har netop udsendt første trailer til filmen, der har premiere den 25. maj 2023.

Og for dem, der er fan af den originale Disney-fortælling, er der godt nyt. At dømme efter traileren, lader det til at den nye spillefilm følger manuskriftet fra tegnefilmen næsten en-til-en.

Foto: Planet Photos/Disney/Ritzau Scanpix

I hvert fald kan man spotte flere af tegnefilmens ikoniske scener; fra Ariels besøg hos havheksen Ursula, til Eriks forlis med sit skib, til øjeblikket hvor havmågen Skralde og krabben Sebastian finder en to-benet Ariel på stranden, og ikke kan finde ud af, hvad der har forandret sig og de romantiske scener i hestevognen og båden, hvor sangen ’Giv det Kys’ er fra.

Foto: Planet Photos/Disney/Ritzau Scanpix

Og apropos sang, så giver traileren også første preview på, hvordan Halle Bailey klarer skærene som Ariel, der er kendt for sin fortryllende stemme, da man kan høre hende slå de første toner an i sangen ’Part of Your World’… Og det tegner rigtig godt.

Se (og lyt) selv i traileren nedenfor.

Læs ogå

Fra ’Barbie’ til ’Den Lille Havfrue’, ’Hunger Games’ og ’Magic Mike’: Her er 19 nye film, du skal se i 2023