Den magi, som opstår mellem hovedrollerne i nogle af vores favoritfilm, findes ikke nødvendigvis bag kameraet – faktisk har flere skuespillere udtalt, at de slet ikke brød sig om hinanden under optagelserne.
Man hører tit om skuespillere, der ender med at knytte tætte bånd, både under og efter optagelserne, og nogle ender endda også i lange parforhold, efter optagelserne er slut.
Det er dog ikke så tit, man hører om skuespillere, der slet ikke kunne fordrage hinanden under optagelserne, og oftest kommer disse historier først ud lang tid senere.
Vi har samlet et galleri med 12 medstjerner, hvis hadefulde forhold satte fimoptagelserne på en prøve. Se dem herunder.
Foto: Mega
Ryan Gosling og Rachel McAdams – The Notebook
’The Notebook’ er nok en af de mest populære, romantiske film, og de to stjerner Ryan Gosling og Rachel McAdams endte faktisk også med at finde sammen efter de havde afsluttet optagelserne. Men forholdet mellem de to hovedroller var ikke ligefrem sukkersødt fra begyndelsen af. Da de to skuespillere begyndte at filme sammen, kunne de slet ikke fordrage hinanden. På et tidspunkt blev forholdet mellem dem så anstrengt, at Gosling spurgte instruktøren, om de kunne finde en anden skuespiller, som han kunne øve sine replikker med.
Miley Cyrus og Emily Osment – Hannah Montana
De to bedsteveninder i serien ’Hannah Montana’ spillet af Miley Cyrus og Emily Osment var i virkeligheden ikke særlig gode venner. Miley har udtalt, at der var tidspunkter, hvor hun var i tvivl om de to nogensinde kunne blive venner, da de overhovedet ikke kom godt ud af det med hinanden. De to skuespillere fik dog arbejdet med deres følelser og er i dag veninder.
Foto: Mega
Blake Lively og Leighton Meester – Gossip Girl
Der er dårligt nyt til alle Gossip Girl-fans. De to Upper East Siders er nemlig i virkeligheden ikke så tætte, som vi tænkte, de var. De to skuespillerinder havde en del kontroverser, hvilket resulterede i en del drama og meget lange dage på filmsettet. Blake Livelys publicist har senere udtalt: ”Blake og Leighton har aldrig været bedsteveninder, og de har heller aldrig påstået at være det. Blake går på arbejde, gør sit arbejde og går hjem igen.”
Foto: Mega
Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall – Sex and the City
Der har længe floreret rygter om, at de to medstjerner Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall, der spiller henholdsvis Carrie Bradshaw og Samantha Jones i seriehittet ’Sex and the City’ ikke brød sig særligt meget om hinanden i virkeligheden. Faktisk startede rygterne allerede, da serien begyndte for godt 20 år siden. Kim Cattral skulle angiveligt have været meget utilfreds, da hun opdagede, at Sarah Jessica Parker tjente mere end hende tjente mere end hende og de andre veninder i serien. Det satte faktisk optagelserne på noget af en prøve, som gjorde det usikkert om Kim overhovedet ville være med i Sex and the City-filmene.
Foto: Mega
Jennifer Aniston og Jay Mohr – Picture Perfect
Jennifer Aniston var ikke ligefrem begejstret, da hun fandt ud af, at det var skuespilleren Jay Mohr, der skulle spille hendes falske forlovede i filmen ’Picture Perfect’ fra 1997. Første dag på filmsættet brokkede Aniston sig foran hele filmholdet over valget af Mohr, hvor hun sagde, at han var den eneste ud af de seks castede, som hun slet ikke kunne fordrage. Mohr har beskrevet det som den værste filmoptagelse, han var været med til, og at der var dage, hvor han bare ville gå hjem og græde.
Foto: Mega
Angelina Jolie and Johnny Depp – The Tourist
De to højtprofilerede skuespillere Angelina Jolie and Johnny Depp havde en del problemer med hinanden under optagelserne til ’The Tourist’. Jolie skulle angiveligt have været skuffet over, at Depp ikke var kommet i bedre form før optagelserne, og at han ikke ville gå med til at klippe sit hår. Derudover irriterede det Joile, at Depp festede hver aften, og derfor mødte meget træt op til optagelserne om morgenen. Depp har derimod fortalt, at han var træt af, at Joile brugte så meget tid i makeup-stolen, og at hun virkede kontrollerede under optagelserne.
Foto: Mega
Leonardo DiCaprio og Claire Danes - Romeo + Julie
Da de to skuespillere Leonardo DiCaprio og Claire Danes indspillede den ikoniske, romantiske film ’Romeo + Julie’, var der angiveligt ikke særlig meget romance i luften, når kameraet var slukket. De to var faktisk hinandens modsætninger. Danes beskrev på daværende tidspunkt DiCaprio som uprofessionel og alt for fjollet på filmsettet, og DiCaprio beskrev Danes som alt for professionel og ude af stand til at have det sjovt under optagelserne. Ifølge filmholdet ignorererede de to skuespillere hinanden lige indtil de skulle lave deres scener sammen.
Foto: Mega
Shannen Doherty og Jennie Garth - Beverly Hills: 90210
Shannen Doherty og Jennie Garth spillede rollerne som Brenda Walsh og Kelly Taylor i 90’ernes helt store favoritserie ’Beverly Hills: 90210', men Doherty forlod angiveligt filmsettet efter fjerde sæson på grund af problemer med sin medstjerne Jennie. Jennie Garth har senere åbnet op omkring deres problemer og fortalt, at der var dage, hvor de var tæt på at komme i fysiske slagsmål.
Foto: Mega
Bill Murray og Lucy Liu - Charlie’s Angels
Bill Murray og Lucy Liu er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når to medstjerner ikke er på talefod. Under optagelserne til actionkomedien ’Charlie’s Angels’ fra 2000, blev det tydeligt, at de to medstjerner Bill Murray og Lucy Liu ikke kom særlig godt ud af det med hinanden. Murray havde nemlig kritiseret Liu for at være en dårlig skuespiller, hvilket kulminerede i et stort skænderi mellem de to stjerner. Efter skænderiet endte Murray med at bryde sin kontrakt, og hans rolle som Bosley blev derfor erstattet af Bernie Mac i efterfølgeren fra 2003.
Foto: Mega
Jennifer Grey og Patrick Swayze – Dirty Dancing
Dirty Dancing er en af de mest ikoniske dansefilm, men Patrick Swayze, der spillede Johnny, var tilsyneladende ikke helt vild med Baby i virkeligheden. Swayze har bekræftet, at han slet ikke brød sig om Greys måde at arbejde på. Han mente nemlig, at hun ikke tog arbejdet seriøst nok, hvilket, ifølge Swayze, førte til at de måtte tage mange scener om. Swayze har også kritiseret Grey for at være alt for følsom og ude af stand til at tage imod kritik.
Foto: Mega
Harrison Ford og Sean Young – Blade Runner
Harrison Ford og Sean Young spillede overfor hinanden i science fiction-klassikeren ’Blade Runner’ fra 1983. De to skuespillere spiller forelsket i filmen, men deres følelser for hinanden i virkeligheden var snare det modsatte. De to skuespillere kunne faktisk slet ikke fordrage hinanden, og til sidst blev det så slemt, at filmholdet opkaldte deres romantiske kærlighedsscene til hadescenen.
Foto: Mega
Tony Curtis og Marilyn Monroe – Some Like It Hot
Marilyn Monroe var en af de mest eftertragtede skuespillerinder i 50’erne og 60’erne, og man skulle da også tro, at et kys med ikonet ville være enhvers drøm. Men for Tony Curtis var det nærmere et mareridt. Han har nemlig efterfølgende udtalt, at det var ligesom at kysse Hitler. Før filmoptagelserne begyndte havde de to skuespillere faktisk datet i virkeligheden, men efter optagelserne begyndte ændrede følelserne mellem parret sig hurtigt.