Sæson 2 af den populære Prime Video-serie, Fallout, er netop rullet over skærmen, men er du en af dem, som endnu ikke helt har knækket koden med den postapokalyptiske genre, er der god grund til at læse med her. Det er nemlig allerede offentliggjort, at serien fortsætter i en sæson 3, hvilket akkurat giver dig tid til at få catchet op med de bagvedliggende dynamikker, som sæson 1 og 2 sætter lys på. Herunder skitserer vi, hvordan serien ikke bare kan ses som et nik til samtiden men også, hvordan den kan afspejle selvsamme.
Postapokalyptisk, retro-futuristisk drama. Sådan beskrives genren i Prime Video-serien Fallout bedst, og selvom det umiddelbart kan virke urealistisk at forholde sig til en verden, der – i hvert fald for nu – synes så fjern fra vores egen, er afstanden måske ikke helt så stor, som den ser ud ved første øjekast ..
I en fragmenteret verden, hvor – mere eller mindre – alt kan ske, hvad end vi taler naturkatastrofer, ekstreme vejrfænomener eller chokerende magtforskydninger, er det ikke længere utænkeligt at blive konfrontere med det værst tænkelige. Netop derfor berettigede Fallout også hurtigt sin eksistens, da den tilbage i 2024 rullede over skærmen med sin første sæson.
Nu hvor anden sæson er afsluttet, er det for alvor tide at slå et slag for serien, som måske fangede vores interesse lidt sent – men bedre sent end aldrig – men som til gengæld viste sig at rumme langt mere mellem linjerne end som så.
Et kontrollerende samfund
Selvom Fallout udspiller sig i en postapokalyptisk fremtid, er det næppe helt tilfældigt, at plottet og tematikkerne er faldet ud, som de er. Serien kan nemlig på mange måder belyse samtidens politiske, kulturelle og teknologiske virkelighed.
Skruer vi filmspolen tilbage til serien begyndelse i sæson 1, introduceres vi for Vault-Tech – virksomheden bag Vault-systemet og Vault-sheltersne, som seriens karakterer bor i. Officielt er de skabt med henblik på at beskytte befolkningen mod en ny atomkrig, mens det står hurtigt klar, at i de i praksis – uvist for befolkningen – er sat i verden som sociale eksperimenter, der giver Vault-Tech mulighed for at kontrollere civilisationens udvikling.
Den samfundsstruktur, vi præsenteres for i Fallout, føles både ekstrem og uhyggeligt genkendelig på én og samme tid. For efterhånden som serien folder sig ud, bliver det tydeligt, at serien ikke bare er fiktion for fiktionens skyld, men snarere en kommentar til, hvordan overvågning og dataindsamling i dag berettiges som nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i samfundet mod alt fra sygdom til terror. Samtidig afslører serien, hvordan magthavere i stigende grad ser på mennesker som ressourcer og data snarere end individer.
Netop dét stiller Fallout spørgsmålstegn ved, når det bliver sat på spidsen, at teknolog i høj grad ikke kun er synonym med tryghed, men faktisk det stik modsatte – at det skaber nye former for ulighed i stedet for stabilitet. Og series udvikling tvinger seerne til at overveje, hvor grænsen går mellem omsorg for befolkningen og decideret kontrol.
Geopolitisk magtkamp
En anden afspejling af samtiden kan spores i seriens tre fraktioner; Brotherhood of Steel, New California Republic og Ceasar’s Legion, der til forveksling kan minde om politiske ideologier. De er alle tre – på meget forskellig vis – interesserede i at overtage magten enerådigt over Mojave-ørkenen i det postapokalyptiske USA, som serien udspiller sig i, af dels teknologiske og dels ressourcemæssige årsager.
Ingen af fraktionerne fremstilles entydigt som gode eller onde, og denne tvetydighed har affødt deciderede diskussioner blandt fans på internettet, hvor holdninger, som var det nærmest virkelighedens politiske poler, udveksles på en måde, der til tider minder om virkelighedens politiske polariserig.
Serien gør det samtidig klart, at fraktionernes kamp om ressourcer – teknologi, energi og kontrol – var en central årsag til den atomkrig, som i serien har gjort, at verden nu ligger øde, og at beboere derfor lever i de omtalte Vault-shelters. Selvom det i serien kan synes sat på spidsen, er det alligevel uhyggelig aktuelt i en tid, hvor geopolitisk dominans, energikriser og globale magtforskydninger er blevet et langt mere familiære ord.
Teknologiens moralske dilemma
Fallout kommenterer også løbende på vores forhold til teknologi – og den tillid og loyalitet – eller mangel på samme – som vi har til den. I serien bliver teknologi både præsenteret som en løsning og en trussel, hvilket spejler nutidens diskussioner om AI, algoritmer og overvågning.
Netop det dilemma præsenteres i serien bl.a. gennem de såkaldte synths, som – hvis du har brug for en genopfriskning – er kunstigt skabte væsener, som i de mest avancerede udgaver er lavet af kød, knogler og organer, og næsten kan være svære at skelne fra biologiske mennesker, spiller en central rolle.
Serien rejser derfor også et grundlæggende spørgsmål, om et væsen, der kan tænke, føle og handle moralsk, men som faktisk er kunstigt skabt, har samme værdighed som et biologisk menneske?
En diskussion, som allerede har rejst sig i vores samtid, og som efter alt at dømme kun bliver mere presserende i takt med teknologiens udvikling.
Fallout giver ikke et entydigt svar, men peger på én central pointe. Nemlig at teknologi aldrig er neutral men at den altid bærer værdien fra den magt, som har kontrol over den.
Tvivlsomme magthavere
Som vi kender det fra vores egen samtid vokser også mistilliden til autoriteterne i serien. Det sker i stigende grad for seriens hovedrolleindehaver, Lucy, der gradvist opdager, hvordan magthavere og systemer ikke blot kan udlade at beskytte befolkningen, men faktisk decideret bidrage til undertrykkelse af selvsamme.
Hendes udvikling kan afspejle en brede samfundstendens, hvor flere og flere stiller spørgsmålstegn ved magtstrukturer. Men Fallout minder os også om, at der kan være farligt at stille for mange for mange spørgsmålstegn i et system, der lever af loyalitet.
En spejling af samtiden
Alt i alt kan Fallout læses som en konfrontation med samtiden, hvor systemer 0g magtinstitutioner er under pres, når de ikke nødvendigvis har samme autoritet hos befolkningen, som tidligere, og hvor teknologiens udvikling sker med en hastighed, hvor vi ofte først diskuterer konsekvenserne, når det er for sent.
