Film og TV

Denne slags kaffe er mændene fra Sex and the City

- 14/11/2019

Det er ikke en hemmelighed, at Carrie, Charlotte, Miranda og i særdeleshed Samantha fra Sex and the City har haft en del mænd i deres liv. Og ikke nødvendigvis med succes hver gang. Morgenen efter har der derfor ofte med god grund været brug for en ordentlig spand kaffe, men hvilken kaffe svarer mændene fra den populære 00’er-serie egentlig til?

Hvordan foretrækker du din kaffe? Single shot espresso eller en latte on the go?

Enhver kaffeelsker ved, hvordan de vil have deres kaffe, men ved enhver kvinde, hvordan hun vil have sin mand? Næppe. Vi hjælper dig lidt på vej.

Instagram-profilen @Every Outfit on Sex and the City, som gennem de seneste tre år har fået over 600.000 følgere, og som dagligt diskuterer alt fra kultseriens tøjvalg og mænd til politik og personligheder, har inddelt mændene fra Sex and the City i kaffekategorier.

Således har de altså fundet en kaffe til hver af de mænd, der optræder i en lidt længerevarende periode i serien, og her taler vi selvfølgelig om Berger, Mr. Big, Skipper, Harry Goldenblatt, Smith Jerrod, Steve, Aleksandr Petrovsky, Trey MacDougal og vores favorit, Aidan (hvad ville serien i øvrigt være uden ham?)

Og så kan du jo passende selv vurdere, om din kaffesmag skal ændres, når du ser, hvem der er hvad.

Læs ogsåDen ultimative Sex and the City-guide til New York City

Så hvem tror du, der er en single shot espresso, en iced matcha latte, og hvem får lov til at være skraldespandskaffen?

Se bare med i galleriet herunder.