Home / Kultur / Film og TV / Den bedste Netflix-serie, du ikke kender til
Corona-pandemien kalder på hjemmetid og tv-serier. Er du også klistret til skærmen i denne vinterkolde isolationstid? Du er ikke den eneste. Læs med her, hvis du også vil vide, hvilken serie du med garanti kan starte på.
Fra ’Tiger King’ til ’Emily in Paris’, mange af os har været klistret til skærmen siden pandemien i marts 2020 startede. Der er vist ingen tvivl om, at Netflix er blevet en af vores bedste venner, og det ser ikke ud til at det venskab har en ende lige foreløbigt.
En Netflixserie, der dog ikke har fået lige så meget opmærksomhed, som den burde er ’Call My Agent!’. En fransk komediedramaserie, der handler om livet på talentbureauet, ASK.
Læs også : De 5 mest skuffende serier på Netflix – og den mindst skuffende
Det er ikke seriens ekstreme satirisering af den franske kultur, der gør den god, det er måden serien omfavner, hvad der er universelt ved talentindustrien: snobberi, name-droping og selvfølgelig muligheden for at slå igennem karrieremæssigt.
Denne serie er (desværre) værd at aflyse dit Zoom møde for, og nu er sæson fire kommet på Netflix og du kan se traileren herunder:
VIDEO
Er du også nysgerrig på, hvilke andre serier, der får en ny sæson i 2021? Så læs med herunder, når ELLE har samlet 7 serier, der får en ny sæson i 2021.
Foto: Emily in Paris
Emily in Paris (Sæson 2)
Selvom den romantiske komedie, ’Emily in Paris’,
har fået kritik for blandt andet uvidenhed og dårligt skuespil , så fangede serien os, da vi mest havde brug for det, og vi levede kort (for vi bingewatchede selvfølgelig) gennem Emily (Lily Collins) i fantastiske og magiske Paris.
Vi glæder os til endnu en gang at leve lidt gennem Emily , og er spændte på, hvilke komplikationer hende og Sylvies (Philippine Leroy-Beaulieu) forhold mon møder, og endnu mere hvad der kommer til at ske med trekantsdramaet mellem Gabriel (Lucas Bravo), Camille (Camille Razat) og hende selv.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Peaky Blinders
Peaky Blinders (Sæson 6)
I den britiske mob-serie, ’Peaky Blinders’, følger vi Shelby-gangsterfamilien efter første verdenskrig i Birmingham, England. Det helt store spørgsmål, som vi sidder tilbage med efter sæson 5, er selvfølgelig: hvem snød Tommy Shelby (Cillian Murphy)? Vi er spændte på en ny og nervepirrende sæson.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021
Foto: Euphoria
Euphoria (Sæson 2)
’Euphoria’ satte stoffer, sex, voldtægt og identitetsspørgsmål på programmet i 2019 med sine rå, ærlige og grafiske scener. Her følger vi 17-årige Rue Bennet (Zendaya), som er vendt hjem efter at have været på afvænningsklinik. Sammen prøver hun og veninden, Jules (Hunter Schafer), at finde hoved og hale i livet og meningen med det - alt sammen imens stoffer og overgreb banker på døren.
Det var allerede bestemt tilbage i juli 2019, at ’Euphoria’ skulle have en ekstra sæson, og der er derfor heller ingen tvivl om, at der er mere til den lidt dystre historie. Det er stadig meget uvist, hvilken storyline 2. sæson vil have, men én ting er sikkert: sæson 2 skulle kun blive mere dyster og mørk.
Hvor? HBO
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Gossip Girl
Gossip Girl (Reboot)
Den nye ’Gossip Girl’-reboot bliver ikke et gensyn med Serena Van der Woodsen (Blake Lively) og Blair Waldorf (Leighton Meester),
men vi kommer i stedet til at følge en helt ny gruppe overklasses-teenagere på Constance Billard. Serien foregår 13 år efter den originale serie, og selvom Gossip Girl-sitet er lukket ned, så lurer der nye trusler for de unge Upper East Siders: sociale medier. Vi er vildt spændte på, om de nye karakterer og det nye plot mon kan leve op til vores (tårnhøje) forventninger.
Hvor? HBO
Hvornår? Midt 2021
Foto: Stranger Things
Stranger Things (Sæson 4)
I den amerikanske horror- og science fiction-serie, ’Stranger Things’, følger vi Hawkins-crewet, når de opdager, sjovt nok – underlige og mystiske ting. Vi sidder med en million spørgsmål efter sæson 3, og glæder os blot til, at den nye sæson lander. Er Hopper (David Harbour) mon stadig i live? Og hvem er det, som russerne har fængslet? Ifølge ’Stranger Things’-stjernen, Gaten Matarazzo (Dustin), bliver den nye sæson blot endnu mere uhyggelig og dyster.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Sex and the City
Sex and the City (Reboot)
Vi glæder os til et gensyn med vores veninder fra New York City –
selvom vi denne gang må undvære skamfrie og skønne Samantha Jones (Kim Cattrall). Den nye reboot, som vi fortsat kun ved ganske lidt om, går dog under et andet navn, nemlig: And Just Like That. Èn ting, som vi dog ved med sikkerhed om den nye serie er, at vi selvfølgelig skal følge tre af vores yndlingsveninder, Carrie (Sarah Jessica Parker), Miranda (Cynthia Nixon) og Charlotte (Kristin Davis), mens de gennemgår livets op- og nedture som kvinder og veninder i 50’erne – og vi glæder os!
Hvor? HBO
Hvornår? Slut 2021
Foto: You
You (Sæson 3)
Den amerikanske, psykologiske thriller-serie, ’You’, slog benene væk under os, da vi fandt ud af, at søde og rare Joe (Penn Badgley) – var alt andet end sød og rar. Joe mødte i sæson 2 sit livs kærlighed, Love Quinn (Victoria Pedretti), og de to passede uhyggeligt godt sammen. Vi er spændte på at se mere til det morderiske par i sæson 3, og finde ud af, hvem naboen bag hegnet mon er.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021