Hovedrollen i Sex and the City, Carrie Bradshaw, er kendt for at have en misundelsesværdig garderobe og skosamling, men også for altid at lede efter kærligheden, og dette førte som bekendt til nogle spændende romancer. Vi har kigget nærmere på de 20 mest spændende.
Carrie Bradshaw, som er hovedrollen af tv-serien Sex and the City, er kendt for sin misundelsesværdige garderobe og ditto skosamling, og vi elsker at følge hende og veninderne Charlotte, Miranda og Samanthas dramatiske hverdag i New York.
Vi drømmer om selv at have råd til Manolo Blahnik-sko og at spise frokost på café hver dag. Og vi ville ønske, at vi blev inviteret med til lige så mange A-list -fester og hippe restaurantåbninger som Carrie.
Da det desværre ikke er virkeligheden, synes vi, det er sjovt at bingewatche Sex and the City og drømme, at vi var en femte veninde i deres flok.
Dem, der har set hele serien ved også godt, at Carrie konstant er på udkig efter kærligheden – og svaret på hvad det egentlig er.
Læs også: Sex and the City SJP afslører, at hun er på ‘team Big’ – hør Aidans reaktion
Carries store krøllede hår, høje hvin og charmerende væsen fører til en masse flirts, og hun dater derfor en hel del forskellige mænd igennem de seks sæsoner, der er produceret af serien.
Hun kommer ikke udenom nogle beklagelige fejl, mislykkede romancer, one-night-stands og åbenlyse røde flag. Men der er selvfølgelig også nogle store forelskelser ind i mellem.
Vi har genset hele serien for at snuse os frem til de 20 mest spændende romancer, Carrie har haft i løbet af serien.
Klik dig igennem galleriet herunder, og se om du kan følge med i alle Carries sjove og søde romancer…
Foto: Youtube
Kurt Harrington
Der er næsten altid en klassisk douchebag i alle serier og film, og i Sex and the City er det Kurt Harrington. Han har altid meningsløs sex, og da Carrie planlagde at lege med på den leg, gik det ikke helt som hun havde forventet… Toppen af isbjerget var, da hun mødte Mr. Big for første gang og tabte sin pung fyldt med kondomer efter at have sovet hos Kurt.
Foto: Youtube
Ray King
Der var klart kemi imellem Ray og Carrie, lige meget hvor meget Big prøvede at ødelægge det for dem, og det virkede som om, de kom godt ud af det sammen - Carrie var jo som bekendt Rays yndlingsbeskæftigelse. Men efter lidt tid fandt Carrie ud af, at Ray havde ADD, var dårlig til at tale om følelser og hurtigt erstattede interessen for hende med en ny beskæftigelse.
Foto: Youtube
Keith Travers
Keith må klart have været en af de mindre heldige scoringer. For selv om han var charmerende, løj han omkring, hvem han var, og hvor han boede. Deres brud blev rimelig klart, da Keith og Carrie blev vækket ved, at husets ejer (spillet af Carrie Fishers) stod og skældte Keith ud for at slæbe prostituerede med hjem, når han passede hendes hus. Auch.
Foto: Youtube
Patrick Casey
En anden bummert var da Carrie scorede en tidligere alkoholiker, som erstattede sin afhængighed af alkohol med Carrie. Han sagde, at han elskede hende efter kun 4 dates, og da Carrie hentydede til, at de skulle gå lidt langsommere frem, blev Patrick barnlig og sur. Så sur at han mødte op foran Carries vindue midt om natten - imens han var stangstiv - og råbte og bandede op til hende… Det var heldigvis enden på dét forhold.
Foto: Youtube
Sam
Sam var en af de yngre fyre (20-something), og han var lige, hvad hun havde brug for, på det tidspunkt. De havde nogle vilde og sjove aftener sammen, men da hun en morgen vågnede op i hans rodede ungdomshybel uden noget toiletpapir, var deres forhold slut.
Foto: Youtube
Sean
Carrie havde en periode med yngre mænd, og Sean var en af dem. Hun fandt hurtigt ud af, at Sean var biseksuel, hvilket blev for meget for hende, da de to var til Seans mandlige ekskærestes fest, og Carrie skulle kysse med en kvinde i et spil 'flaskehalsen peger på'.
Foto: Youtube
Seth
Efter Carrie var begyndt til psykolog, på sine veninders opfordring, mødte hun Seth, som gik hos den samme psykolog. Deres psykologs teorier blev bekræftet, da Seth fortalte Carrie, at hans problem var, at han mistede interessen for en kvinde, så snart de havde haft sex...
Foto: Mega
Aiden Shaw
Aiden var virkelig en af Carries største forelskelser, og de endte også med at blive forlovet, inden de gik fra hinanden. Aiden var god som dagen er lang, forstående og håndterede måske Carrie bedst, men da det kom til at blive gift, vidste Carrie ikke, om hun overhovedet ville giftes, hvorimod Aiden var klar til at slå rødder. Det blev enden på deres ellers lange og gode forhold.
Foto: Youtube
Wade Adams
Wade, aka Superboy, arbejdede i en tegneseriebutik, boede stadig hjemme hos sine forældre og smed Carrie under bussen ved at beskylde hende for at have taget hash med hjem til sine forældre. Det bedste ved afslutningen på det her forhold var, at Carrie tog skylden for det med hashen, men også glædeligt tog ’sit’ hash med derfra, da hun forlod ham.
Foto: Youtube
Vaughn Wysel
Det er altid godt, når du kommer godt ud af det med dine svigerforældre, men når du bedre kan lide dem end din fyr, og din fyr har problemer med at præstere i sengen og ikke vil snakke om det, så er chancen for at forholdet holder nok ikke særlig stor…
Foto: Youtube
Ben
Den her fyr virkede faktisk sød og reel nok, og denne gang var det Carrie selv, der ødelagde tingene. Hun troede måske, at det var lidt for godt til at være sandt og prøvede, en dag da hun var alene hjemme i Bens lejlighed, at splitte hans hjem ad for at finde noget freaky ved ham. Da han kom hjem og opdagede hende i det, droppede han hende, fordi hun nu var den, der virkede for freaky. Ja sådan kan det jo gå…
Foto: Youtube
Bill Kelley
Bill var en ældre politiker, som tiltrak Carrie på en intens måde. De havde det sjovt sammen i noget tid, indtil han endte forholdet, fordi Carries klumme var for seksuel for ham til at være en del af. Vi ved alle sammen godt, at det var, fordi Carrie sagde nej tak til hans fetish, som var, at hun skulle tisse på ham.
Foto: Youtube
Howie Halberstein
Ikke nok med at Carrie næsten var blevet tvunget på en date med Howie, af Charlottes mand Harry (dagen før Charlotte og Harrys bryllup), blev hun også hængt ud i Howies best man-tale til brylluppet dagen efter. Da fyren ikke var særlig god i sengen, havde Carrie nemlig afvist ham, da han spurgte om en anden date, og det tog han virkelig ikke pænt - han mente, hun bare havde brugt ham. I stedet for at glemme Carrie valgte Howie at bruge sin best man-tale til, at tale om hvor dårlig stil det var af hende. Dét, synes vi, var dårlig stil.
Foto: Youtube
Jack Berger
Berger var en sød og sjov forfatter, og de havde supergod kemi. De havde et ret turbulent forhold, og fordi Berger var så usikker på sig selv, endte det med at gå i vasken, da Carrie fik større succes med sin bog end han gjorde med sin. Berger prøvede at være sød flere gange, men den mest utilgivelige ting, han gjorde, var dog at slå op med Carrie på en post-it-note.
Foto: Youtube
Jake
Jake, som spilles af den kære Bradley Cooper, var ikke så slem igen, men han drillede hende over hendes ikke så heldige magasinforside, på et tidspunkt hvor hun var virkelig indebrændt, og han endte aldrig med at komme med hjem. Så han lå vel, som han havde redt.
Foto: Youtube
Jeremiah
Denne fyr var godt selskab for Carrie, en af de gange Mr. Big havde været en idiot overfor hende. De drak nogle margaritas, og Jeremiah kom med hjem og sove, men Mr. Big ringede og sagde, at han elskede Carrie, mens Jeremiah stadig lå i hendes seng. Måske kunne det have været blevet til mere, hvis hun havde satset på ham i stedet for at gå tilbage til Big dagen efter? Det må vi tænke os til.
Foto: Youtube
Jeremy
Denne fyr var Carries high school-kæreste, og de havde da også en perfekt date, men at han var en patient på en afdeling for psykisk syge, blev for meget. Han måtte nemlig ikke sove ude, og Carrie skulle igennem flere døre for at komme ind og besøge ham.
Foto: Youtube
Joe Starr (the yankee)
Endnu en gang kom Big imellem Carrie og en af hendes romancer. Denne gang stødte Carrie og Joe ind i Big til en fest, og hun endte med at græde ind i munden på Joe, da de kyssede. Det var vist game over for det forhold.
Foto: Mega
Aleksandr Petrovski
Aleksandr satte sin kunst før Carrie, og det var svært for hende at håndtere. Men han var superromantisk og fejede benene væk under hende ved at være så ærlig omkring, hvem han var, og hvad han ville. Det var ikke ligefrem noget, hun kendte fra Mr. Big før. Carrie endte med at flytte til Paris med Aleksandr, men det blev for meget for hende, at hun hele tiden blev nedprioriteret for hans kunst og var meget alene i Paris. Og du husker nok, hvem der hentede hende hjem...
Foto: Mega
John James Preston (Mr. Big)
Den helt store kærlighed var uden tvivl Big, og det var da også ham, Carrie endte sammen med til sidst. Selv om han udsatte hende for utilgivelige ting, som fx tit at baile hende, ikke kunne give sig fuldt hen til hende følelsesmæssigt og efterlade hende ved alteret lige inden deres bryllup, så var de to skabt for hinanden. Big var den eneste, der forstod Carrie fuldt ud og kunne finde ud af at leve det dramatiske liv med hende.