Snart bliver Danmark indtaget af en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, og programmet er tætpakket med film for enhver smag. Her er de 9 film, du ikke må gå glip af på filmfestivalen.
Den 15. marts til den 25. marts løber CPH:DOX af stablen, og programmet er tætpakket med de bedste nationale- og internationale dokumentarfilm.
Og på programmet er der altså noget for enhver smag: For dokumentarbølgen rykker ind over de danske grænser med film om livet i alle afskygninger.
Du kan blandt andet få et slow-cinematisk indblik i den lille, belgiske by Doel og byens blot 26 beboere, der forsøger at redde deres elskede by fra industrialiseringen. Du kan også se filmen om Vogue-redaktøren André Leon Talley, der deler ud af historier fra sit lange liv som folkekær fashionista.
Filmfestivalen byder på mere end 200 nye film, og hvis du ikke har overblikket endnu, så giver vi dig her 9 bud på en stor dokumentaroplevelse, når CPH:DOX indtager Danmark – og nogle film er ikke kun forbeholdt københavnerne, men bliver vist i biografer landet over!
Foto: cph:dox pr
A Woman Without A Name
Filmen om fire unge kvinder, der lukker os ind i deres tanker fra kvindefængslet i Teheran, i en film rig på både nuancer og kontraster.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Jane
Dokumentaren om den legendariske primatolog, Jane Goodall, som dokumenterede chimpansernes liv med fotografen Hugo van Lawick.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Grace Jones: Bloodlight and Bambi
Få et unikt indblik i den ultimative divas liv - som sanger, supermodel, stilikon og som mennnesket bag.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
The Gospel According to André
Vogue-redaktøren André Leon Talley fortæller historien om den forførende modeverden som den flamboyante person, han er kendt for at være.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Den nat vi faldt
Sanselig, poetisk og en fremfor alt fotografisk film om det, at miste - og om at kunne bevæge sig videre i livet. En lovende, dansk debutfilm fra instruktør Cille Hannibal.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Generation Wealth
Dokumentaren om den dekadente verden, hvor penge er et selvfølge, men hvor alting alligevel har en pris.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Exoricism: An evening with Jenny Wilson
Den svenske popstjerne går i kødet på overgrebskulturen, når hun inviterer til åbningsaften på Kunsthal Charlottenborg, med kortfilm, mini-koncert og dj-set.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
The xx 'I See You' Party
På programmet denne aften er der fest og dokumentarfilm med det London-baserede band The xx. Inden festen med et spændende dj-sæt viser bandet deres første film, 'God's Own Country' på Charlottenborg.
Læs mere og find billetter her.
Foto: cph:dox pr
Doel
En skæv og bittersød stemningsrapport fra en lille landsby i Belgien, hvor de sidste 26 indbyggere forsøger at holde fast i deres by på godt og ondt.
Læs mere og find billetter her.