Film og TV

Cameron Diaz vender tilbage i ny film efter otte års pause

- 01/07/2022

Efter otte år er Cameron Diaz igen aktuel i en spillefilm. Denne gang i actionkomedien 'Back in Action' fra Netflix, hvor hun skal spille sammen med Jamie Fox.

Sidst vi så Cameron Diaz i en film var i ‘Annie’ og ‘The Other Woman’ fra 2014, hvor hun i sidstnævnte spiller sammen med Leslie Mann, Kate Upton og danske Nikolaj Coster-Waldau. 

Men efter intet mindre end otte års pause fra film bekræfter Cameron Diaz nu, at ventetiden er fordi. 

Den dygtige skuespillerinde, som vi særligt husker fra film som ‘The Mask’ (1994), ‘Vild Med Mary’ (1998), ‘Charlie’s Angels’ (2000) og julemånedens ultimative hit ‘The Holiday’ (2006), skal nemlig være med i en ny Netflix-film, der får titlen ‘Back in Action’.  

Cameron Diaz skal spille overfor Jamie Foxx, som hun også spillede sammen med i filmen ‘Annie’ fra 2014. 

Nyheden om Cameron Diaz’ tilbagevenden blev offentligjort på Jamie Foxx’ Twitter-profil, hvor han postede et telefonopkald med skuespillerinden. Under samtalen bryder skuespilleren Tom Brady ind, fordi han skal give hende et par tips til, hvordan man ‘vender tilbage’ efter at have holdt pause fra film. 

 

Cameron Diaz postede også telefonsamtalen på sin Instagram Story med ordene: “@iamjamiefoxx only you could get me back in action! I can’t frickin wait it’s gonna be a blast!”

Det er endnu ikke bekræftet, hvornår filmen får premiere på Netflix. 

Læs ogå

Hovedrollen til ny film om Madonna er muligvis fundet – og det lover godt