Vi har samlet 24 af de smukkeste og mest mindeværdige brudekjoler fra film og tv-serier.
Bryllupper i film og tv-serier er altid fyldt med kærlighed og drama, men ud over kærligheden og dramaet, så er der altid én ting, der stjæler scenen: brudekjolen.
Skal du giftes i den nærmeste fremtid, kan det muligvis være en god idé, at lade dig inspirere af de mange smukke brudekjoler fra diverse film eller tv-serier.
I galleriet herunder har vi samlet de mest mindeværdige og ikoniske brudekjoler fra film og tv-serier gennem tiden.
Foto: PR
Den unge dronning Elizabeth II - 'The Crown'
Claire Foy spiller den unge dronning Elizabeth II i serien 'The Crown'. Brudekjolen er en nøjagtig kopi af den dronning Elizabeth II bar, da hun giftede sig med prins Phillip i 1947. Og selvom man kun ser den i 9 minutter i seriens første episode, er den ikke til at tage øjnene fra.
Foto: PR
Araminta – ’Crazy Rich Asians’
Det er ligesom et eventyr, da Araminta i 'Crazy Rich Asians' træder ud på hvad, der ligner overfladen af flod. Hendes ben og fødder er dækket af glitter, der matcher den evntyrlige kjole, hvilket giver os lyst til også, at blive gift uden sko på.
Foto: PR
Margarat - 'The Proposal'
I en kjole der går i arv, går Sandra Bullock op ad kirkegulvet i filmen 'The Proposal'. Kjolen var primært af silke og havde smukke deltajer broderet foran, hvilket gav den et helt perfekt vintage look.
Foto: PR
Diana - 'The Crown'
Diana bliver i serien 'The Crown' spillet af Emma Corrin, og vi kan ikke andet end beundre, hvordan Emma ligner Diana på en prik i den smukkeste gengivelse de ikoniske brudekjole.
Foto: PR
Scarlett O’Hara – ’Gone with the wind’
I filmen ’Gone with the wind’ ville Scarlett O’Hara først og fremmest giftes i sin moders brudekjole. For det andet var kjolen lavet af gardiner, hvilket gør den ekstremt ikonisk.
Foto: PR
Sophie – ’Mamma Mia’
Amanda Seyfried bliver i film-muscialen ’Mamma Mia’ gift på bedste græsk vis. Hendes kjole er lige så elegant og sommerlig, som brylluppet udstråler, og det giver os lyst til, at rejse væk til en græsk ø lige med det samme.
Foto: PR
Rachel – ’Friends’
Vi møder Rachel i noget af et skrud i første afsnit af serien ’Friends’. Hun er i denne episode iført en brudekjole med et meget mindeværdigt slør, fordi hun er stukket af fra sit bryllup med tandlægen Barry Farber.
Foto: PR
Maggie – ’Runaway Bride’
Julie Roberts spillede i 1999 Maggie i ’Runaway Bride’. Hendes kjole var så voluminøs og smuk, at man ikke lagde mærke til, at hun bar sneakers under den.
Foto: PR
Jo Stockton - ’Funny Face’
Audrey Hepburn har haft mange ikoniske outfits på i sin lange filmkarriere - herunder denne korte Givenchy-brudekjole af satin og tyl i filmen ’Funny Face’ fra 1957.
Foto: PR
Kathrine Banks – ’Father of the Bride’
Elizabeth Taylors brudekjole skuffede bestemt ikke, da hun spillede Kathrine Banks i filmen ’Father of the Bride’ i 1950. Kombinationen af silke, knapper og blonde er så unik, at vi ikke tror, vi har set noget lignende hverken før eller siden.
Foto: PR
Allie – ’The Notebook’
Allies, Rachel McAdams, brudekjole i filmen ’The Notebook’ er bestemt et gensyn værd. Kjolen bestod primært af blonder og med off-shoulder, som gav den et mere moderne look.
Foto: PR
Rose – ’Downtown Abbey’
Bryllupskjoler fra en tidligere æra er ofte meget detaljerede og elegante på samme tid. Se blot denne kjole som Lily James bærer som Rose i tv-serien ’Downtown Abbey’. En elegant, dog detaljeret kjole, af silke med perler og tyl.
Foto: PR
Rachel – ’Suits’
Når du forestiller dig Meghan Markle i en brudekjole, er det højest sandsynligt den skræddersyede Givenchy-brudekjole, som hun bar under sin vielse med prins Harry. Men faktisk er hun blevet gift før, dog på det store lærred. Her blev hun som karakteren Rachel i serien ’Suits’ gift i en ærmeløs og meget elegant kjole med v-hals.
Foto: PR
Miranda – ’Sex and the City’
Miranda Hobbes er kendt som hende, der gør tingene på sin helt egen måde i ’Sex and the City’. Hendes bryllup med Steve er heller ingen undtagelse, da hun bliver gift i et rødt veloursæt med en brudebuket af efterårsblade.
Foto: PR
Carrie - ’Sex and the City’
Mange kender scenen fra ’Sex and the City’-filmen, hvor Carrie angriber Big med sin brudebuket, da han efterlader hende ved alteret. Brudekjolen fra Vivienne Westwood er en af de mest ikoniske brudekjoler, og vi forstår godt Carries glæde, da hun modtager den smukke kjole i gave fra designeren selv.
Foto: PR
Bella – ’The Twilight Saga: Breaking Dawn, part 1'
Da tredje film om vampyren Edward og den uskyldige Bella sluttede, var der mange spekulationer om, hvordan Bellas brudekjole ville komme til at se ud. Brudekjolen endte med, at blive designet af den venezuelansk-amerikanske modedesigner Carolina Herrera. Kjole indeholdt mange fine detaljer - især på ryggen.
Foto: PR
Anastasia Steel – ‘Fifty Shades - Freed’
Ligesom Bellas kjole i ’Twilight’, var Anastasia Steels brudekjole også meget omtalt inden den sidste film om Christian Grey og Anastasia Steels forhold havde premiere. Brudekjolen blev designet af Monique Lhuillier, og bestod primært af blonder og tyl, samt elegante detaljer ned lands ryggen.
Foto: PR
Naomi – ’The Wolf of Wall Street’
Leonardo DiCaprio, Jordan, og Margot Robbie, Naomi, har et kort og turbulent ægteskab i filmen ’The Wolf of Wall Street’. Selvom det fiktive ægteskab var kortvarigt, går Margot Robbies brudekjole over i film-historien.
Foto: PR
Adaline – ’The Age of Adaline’
Blake Lively ses her i en betagende brudekjole i ’The Age of Adaline’, denne gang i en flødefarvet vintage-kjole.
Foto: PR
Sansa Stark – ’Game of Thrones’
Hvis vi skal nævne endnu en utraditionel brudekjole, bliver vi selvfølgelig nødt til at fremhæve Sansa Starks brudekjole i ’Game of Thrones’. Hendes kjole lignende nemlig noget fra fremtiden med smukke mønstre og forskellige nuancer af guld.
Foto: PR
Maria – ’The Sound of Music’
Den musikalske klassiker ‘The Sound of Music’ indebar ikke blot smuk musik, men også Marias (Julie Andrew) klassiske og sofistikerede brudekjole.
Foto: PR
Juliet – ’Love Actually’
Bryllupsscenen i ’Love Actually’ skal langt fra undervurderes. Keira Knightley, der spiller den unge Juliet, bliver nemlig gift i en smuk hvid transparent kjole med fjer syet i halsen.
Foto: PR
Juliet – ’Romeo + Juliet’
Historien om Romeo og Julie vil altid være en af de mest romantiske historier nogensinde. I filmen ’Romeo + Juliet’ bærer Claire Danes, i sin rolle som Juliet, en tætsiddende brudekjole med knapperne elegant placeret foran.
Foto: PR
Victoria – ‘The Young Victoria’
Gengivelsen af droning Victorias brudekjole fra det 17. århundrede blev i filmen ’The Young Victoria’ båret af Emily Blunt i rollen, som monarken, der faktisk startede hele trenden med de hvide brudekjoler.