Når året går på hæld, er der kun én rigtig film at sætte sig til rette med i sofaen, og det er selvfølgelig ’Love, Actually’. Men vidste du, at Hugh Grant hadede sin ikoniske dansescene? Vi har samlet 20 detaljer om julefilmen, der gør det lidt sjovere at gense den igen-igen-igen.
1. ”Actually” bliver sagt 23 gange i løbet af filmen
… hvilket faktisk giver god mening titlen taget i betragtning. Tæl selv næste gang du ser den.
2. Emma Thompson fik Joni Mitchell-scenen i kassen på 12 takes
Et af de mest hjerteskærende øjeblikke i ’Love, Actually’, er scenen hvor Emma Thompsons karakter, Karen, finder ud af, at hendes mand har en affære. Hun lukker sig inde i soveværelset, sætter CD’en med Joni Mitchell på, som hun fik i stedet for den halskæde, der var til elskerinden, græder, samler sig, og går ud til sine børn med et smil på læben og våde øjne. En scene, der kræver et stort følelsesregister på meget kort tid, men professionel som Thompson er, fik hun den i kassen på blot 12 takes.
Hun har efterfølgende udtalt, at hun har så rigeligt erfaring med at tude i et soveværelse, tage sig sammen, og gå ud og være glad og efterlade et knust hjerte i en skuffe, at det ikke var fremmet for hende. Og tårerne? De var ægte, og ikke skrevet i manusset.
3. Hugh Grant hadede sin dansescene
Mange tænker instinktivt på Hugh Grants uforglemmelige dansescene gennem premierministerboligen til lyden af Pointers’ Sisters, når man nævner ’Love, Actually’. Men scenen var alt andet end let at få i kassen, da Hugh Grant ikke synes om den og mente, at den var påtaget og ikke var noget, en premierminister ville gøre. Faktisk var scenen det allersidste, der kom i kassen fra filmen overhovedet, da Hugh Grant blev ved med at udskyde den.
Først kunne han ikke lide sagen, der oprindeligt var et nummer af Jackson 5. I sidste ende gik det dog så godt, at Grant endte med at synge med på hele sangen, hvilket gjorde det til et sandt helvede for filmholdet at klippe scenen til, da hans mimik ofte ikke matchede med lyden. De har dog gjort det godt, for scenen er i dag fuldkommen uden sammenligning.
4. Det var blot Kiera Knightlys anden film
Kiera Knightly var purung, da hun indspillede ’Love, Actually’. Faktisk var hun kun akkurat fyldt 18 år, og det var blot hendes anden film nogensinde. Hendes alder er også forklaringen på den kæmpestore hat, hun bærer, da hun kommer med kager til Mark. Hun har senere fortalt, at det var for at dække over en kæmpe bums, hun havde i panden. ”Sådan er det jo, når man er teenager,” har hun udtalt.
5. January Jones skrev de fleste af sine replikker selv til barscenen i Wisconsin
Flere kilder tæt på optagelserne sagde, at hun skrev i hvert fald halvdelen af sine replikker selv, og var meget morsom på settet.
6. Andrew Lincoln skrev selv sine flash cards, men scenen kunne have set helt anderledes ud
Der er ikke mangel på uforglemmelige øjeblikke i julefilmen, og endnu en ikonisk scene er, da Andrew Lincoln i rollen som Mark, til lyden af ’Silent Night’ på båndoptager i stilhed erklærer sin kærlighed til Juliet (Kiera Knightly) gennem store, håndskrevne flash cards. Det går lige i hjertet. Men vidste du, at det var Lincoln selv, der lagde pen til kortene? En anden sjov detalje ved netop denne scene er, at den faktisk var lige ved at se helt anderledes ud.
Richard Curtis, som er filmens instruktør, havde nemlig flere scenarier i spil om, hvordan kærlighedserklæringen skulle udspille sig, og han præsenterede dem for flere kvinder, hvis reaktioner var med at afgøre scenen. I første omgang var Curtis ude i, at Mark skulle fylde hele Juliets gård med roser, men til den ide sagde testpanelet: ”yuck, yuck, yuck”. Lincoln var også nervøs for, om Mark var lidt af en stalker, men til det sagde Curtis: ”No, no. Not with you playing it, darling. You’ll be all right.”
7. Der var oprindeligt 14 historier, men kun 12 kom med
I ’Love, Actually’ flettes 12 individuelle historier langsomt sammen, men faktisk var der oprindeligt 14 historier i spil. De sidste to, der var optaget, blev klippet ud, da holdet mente de skabte mere forvirring end gavn. Den ene var omkring et afrikansk par, der støttede hinanden under en hungersnød, mens den anden var omkring en streng, kvindelig rektor, som tog sig af sin lesbiske partner gennem et kræftforløb.
8. Olivia Olson var for god til at virke realistisk
Der er få ting, der er mere kært end unge forelskelser, og en af vores absolutte favoritter er 10-årige Sam, der bliver hovedkulds forelsket i amerikanske Joanna. Og det forstår vi godt, da hun er lidt af en rockstar. Faktisk sang hun coveret af Mariah Careys udødelige ’All I Want for Christmas’ så godt, at instruktøren synes, at hun var for god til, at det virkede realistisk, så han bad hende om at skrue lidt ned for sit talent (what?!). Ikke desto mindre skinnede det tydeligt igennem, og Olivia Olson, som Joanna i virkeligheden hedder, fik efterfølgende en pladekontrakt.
9. Et velvalgt miks af kendte og ukendte skuespillere
Det var med fuldt overlæg fra Curtis’ side, at castet bestod af et miks af meget kendte skuespillere (Alan Rickman, Colin Firth, Hugh Grant, Liam Neeson, Billy Bob Thornton etc.) og relativt ukendte skuespillere, der senere fik kæmpe succes. January Jones landede efterfølgende en stor rolle som Betty Draper i ’Mad Men’, Chiwetel Ejofor fik hovedrollen i ’12 Years a Slave’ mens Andrew Lincoln fortsatte karrieren med en rolle i ’The Walking Dead’ og Thomas Brodie-Sangster i ’Game of Thrones’. Og Kiera Knightly, der også var ret grøn på optagelserne, betroede sig til Curtis undervejs, og sagde, at hun måske havde begået en kæmpe fejl, da hun lige havde takket ja til en rolle i en piratfilm.
10. Hugh Grant og Colin Firths historier skulle have været to separate film
… og dem vil vi da egentligt gerne se her 20 år efter. Hvad venter I på?
11. “I hate uncle Jamie”
Colin Firths karakter, Jamie, er opkaldt efter instruktøren Richard Curtis egen bror – kun for at han kunne udødeliggøre sætningen ”I hate uncle Jamie” i filmhistorien.
Gense klippet her:
12. Claudia Schiffer skulle slet ikke have været med i filmen
Det var egentligt slet ikke meningen, at Claudia Schiffer skulle have været med i filmen. Curtis havde nemlig planlagt at finde en, der bare lignede supermodellen, men da han ikke havde held med det, var der jo kun en mulighed: Spørge Schiffer selv.
13. Kiera Knightlys brudekjole skulle have set helt anderledes ud
Knightlys alder taget i betragtning havde Cutis meget travlt med at gøre hendes karakter, Juliet, meget sexet. Således var det planen, at hendes brudekjole skulle ligne det outfit hun havde på, da parret tager på bryllupsrejse, hvor hun har en løs croptop på, som blæser op i vinden og viser hendes mave. Men der satte kostumedesigneren Joanna Johnston foden i jorden og sagde: ”Man har ikke bar mave i kirken”, og således blev den transparente, lag-på-lag kjole med blomsterbladsdetaljer skabt.
14. Scenen i Portugal er filmet i Marseille
Det er faktisk svært ikke at knibe en lille tåre – eller i det mindste trække på smilebåndet – da det ualmindeligt søde, og virkeligt sprogligt akavede par, Jamie og Aurelia, endelig finder hinanden (og et fælles sprogfæste) i Aurelias hjemland, Portugal. Men scenen, hvor Jamie på gebrokkent portugisisk beder om Aurelias hånd på en propfuld restaurant, er slet ikke optaget i Portugal, men i Marseille. Hvorfor melder historien intet om.
15. Den akavede scene med bryllupscateren var tænkt til en helt anden film
Vi behøver vist ikke gå i detaljer omkring scenen, der indebærer den socialt akavede og super cringe karakter, Colin, der kommenterer usmageligt på de kanapeer, der bliver delt rundt til brylluppet for at finde ud af, at hende, han beklager sig til er kokken. Uff. Nuvel, denne scene var slet ikke skrevet til ’Love, Actually’, men derimod til ’Fire Bryllupper og en Begravelse’, som Curtis også står bag. Men den blev i sin tid klippet ud, og dermed genskabt til ’Love, Actually’ ni år senere.
16. Laura Linney og Roderigo Santoro havde begge knuste hjerter da de optog deres scener
Det er bestemt ikke alt, der ender lykkeligt i ’Love, Actually’ og et af de par, der ikke får det til at fungere til trods for et kejtet forsøg, er Sarah og Karl, som spilles af Laura Linney og Roderigo Santoro. De to skuespillere havde dog noget tilfælles, når kameraerne var slukkede; de var nemlig begge lige kommet gennem hårde afslutninger på hver deres forhold og havde knuste hjerter. Måske er det derfor, at der er så meget usagt ømhed mellem dem.
Gense klippet her:
17. Instruktørens børn på rollelisten
Curtis fik også sneget sine egne unger med på rollelisten. I skolespillet ses hans søn på scenen som Spiderman, mens hans datter er en af de tre hummere, der åbenbart var til stede ved Jesu fødsel.
18. Rowan Atkinsons-scene blev filmet ved midnat
Intet er mere stressende end at købe julegaver – særligt ikke til elskerinden, når hustruen er med på slæb og ekspedienten gør sig lidt for umage med indpakningen. Førstnævnte anbefaler vi aldrig (altså utroskab og gaver til elskerinder) og sidstnævnte portrætterer Rowan Atkinson til perfektion, da han med kanelstænger, mos, bark og cellofan anlægger en lille kunsthave omkring en smykkeæske i Selfridges’ smykkeafdeling. Scenen er faktisk optaget ved midnat, da det var det eneste tidspunkt, hvor filmholdet kunne få tilpas ro og kontrol over stormagasinet til at optage den tåkrummende, morsomme scene.
19. Sam lavede parkour i lufthavnen
Hvis du synes, at Sams badutspring over diverse security-foranstaltninger i lufthavnen er imponerende, så ser vi efter sigende kun halvdelen af, hvad den unge mand kan. Under optagelserne lavede han åbenbart decideret parkour i terminalen… og det ville vi da egentligt gerne have set?
20. Den sidste scene i lufthavnen er ægte, og var det første der blev filmet
Filmens allersidste scene, den fra lufthavnen, var faktisk den allerførste, der blev optaget. Inden skuespillerne, der var med i scenen (hvilket er stort set hele castet) optog, havde filmholdet optaget i en hel uge i Heathrows ankomstterminal, hvor de havde filmet ’ægte’ mennesker, der genforenedes med deres kære.
