Den populære serie har haft en del kendte gæstestjerner foran kameraet.
I løbet af de seks sæsoner, ’Sex and the City’ varede, var vi vidner til de fire kvinder og deres glamourøse liv, der inkluderede en masse kærester, chefer, venner og bekendte som kom og gik – og flere af de skuespillere, der spillede dem, var mere eller mindre kendte ansigter.
Vi har været i arkiverne for at finde 19 af de største gæstestjerner i serien. Se dem alle i galleriet.
Foto: All Over Press
Geri Halliwell
Spice Girls-stjernen Geri Halliwell spillede rollen som Samanthas bekendte, Phoebe, der går rundt med vådt hår og bikini i New Yorks sommerhede gader.
Foto: All Over Press
Heidi Klum
I sæson fire fik Carrie sin debut på catwalken, og her mødte hun supermodellen Heidi Klum.
Foto: All Over Press
Bradley Cooper
Bradley Cooper er med i sæson to i rollen som Jack, som Carrie møder på en bar.
Foto: All Over Press
Jennifer Coolidge
I sæson seks spiller Jennifer Coolidge de fire 'Sex and the City'-kvinders veninde Vanessa, der for at komme sig over et forlist forhold har fundet en stor interesse i at lave sine egne tasker.
Foto: All Over Press
David Duchovny
David Duchovny spillede Carries ungdomskæreste, som hun i sit voksne liv dater igen–i hvert fald for en kort stund.
Foto: All Over Press
Chandra Wilson
Før hun fik rollen som Dr. Bailey i 'Greys Hvide Verden', spillede Chandra Wilson den politibetjent, som forsøgte at stoppe Samantha i at klistre plakater med skriften 'UTRO' op i New Yorks gader. Men da Samantha fortalte hende, hvad hendes kæreste Richard havde gjort imod hende, lod den forstående politibetjent hende fortsætte.
Foto: All Over Press
Hugh Hefner
I sæson 3 bliver Samanthas store drøm opfyldt, da det faktisk lykkes hende at komme ind i The Playboy Mansion og møde Hugh Hefner himself .
Foto: All Over Press
Kat Dennings
Kat Dennings var perfekt til rollen som den forkælede 13-årige pige Jenny Brier, der i tredje sæson beder Samantha om hjælp til at planlægge sin Bar Mitzva.
Foto: All Over Press
Eddie Cahill
Vi kender ham måske bedst som Tag fra 'Venner', men før han spillede Rachels assistent, havde Eddie Cahill en rolle i 'Sex and the City' som Sean, som Carrie havde fornøjelsen af at date i et kort stykke tid.
Foto: All Over Press
Candice Bergen
Candice Bergen er med i flere 'Sex and the City'-afsnit, som Enid, Carries redaktør fra Vogue.
Foto: All Over Press
John Slattery
John Slattery har en tendens til at spille rollen som forførende politiker - i hvert fald har han både medvirket i 'Desperate Housewifes' og i 'Sex and the City' med den karakter.
Foto: All Over Press
Justin Theroux
Justin Theroux var med i 'Sex and the City' i rollen som Vaughn. I afsnittet 'Shortcomings' er Vaughn en forfatter med en fantastisk familie, som Carrie dater i en kort periode.
Foto: All Over Press
Kristen Johnston
I sæson seks spiller Kristen Johnston den legendariske festdronning Lexi, der mener at festen i New York er død, og hun brokker sig højlydt til alle, der gider at lytte - lige indtil hun mister balancen og falder ud ad vinduet.
Foto: All Over Press
Jon Bon Jovi
I rollen som Seth gav Jon Bon Jovi alle kvinder en grund til ikke at date mænd, som de møder hos deres psykolog. Efter at Carrie og Seth har været i seng sammen, fortæller han nemlig, at han går til psykolog, fordi han mister interessen for kvinder, efter de har haft sex.
Foto: All Over Press
Lucy Liu
I sæson fire spiller 'Charlies Angels'-stjernen faktisk sig selv. Samantha har nemlig arbejdet hårdt for at blive Lucy Lius manager, og det lykkes også - lige indtil Samantha bestiller en taske i skuespillerindens navn.
Foto: All Over Press
Wallace Shawn
I sæson seks spillede Wallace Shawn den evige ungkal Martin, som Carrie tager med til en fest hos Enid.
Foto: All Over Press
Sarah Michelle Gellar
I sæson tre spiller Sarah Michelle Gellar en ambitiøs karrierekvinde, som meget gerne vil gøre Carries spalte til en film.
Foto: All Over Press
Matthew McConaughey
I samme afsnit som Sarah Michelle Gellar spiller McConaughey sig selv. Han skal nemlig forestille at være virkelig interesseret i at lave Carries spalte til en film, hvor han selvfølgelig selv skal spille rollen som 'Mr. Big'.
Foto: All Over Press
Vince Vaughn
I sæson tre spiller Vince Vaughn den forførende Keith Travers, der for at imponere Carrie fortæller hende, at han er agent for skuespilleren Matt Damon.