Kultur

ELLE Mand: Jamie Cullum

- 03/05/2010

Jazzmusikeren Jamie Cullum har været forelsket i omkring ti forskellige danske piger. Men løbet er kørt. Den underskønne Sophie Dahl har slået benene væk under den 30-årige Harry Potter-kopi, og nu er de mand og kone

At fylde 30 år gjorde ikke ondt på mig
Jeg er dér, hvor jeg gerne vil være. Jeg bor, hvor jeg vil, jeg laver noget, som jeg vil lave resten af mit liv, og er blevet gift. Til min 30-års-fødselsdag stod jeg på et tidspunkt og kiggede rundt på alle de folk, jeg elsker, som var samlet i det samme rum på grund af mig. Det gjorde mig stolt og føltes større end noget andet, jeg har opnået.

JAMIE CULLUM

Født 20. august 1976 i Essex i England.

Fik sit gennembrud i 2003 med albummet Twentysomething, hvor han satte nye standarder for, hvad jazz er.

I november 2009 udkom hans femte album, The Pursuit, efter en pause på fire år.

Han bor i London og har siden 2007 dannet par med forfatter og tidligere model Sophie Dahl, som han blev gift med i januar i år.

Den 4. juni spiller han på Plænen i Tivoli.

Da Sophie og jeg blev kærester
… var vi forberedte på, at den engelske presse ville være meget efter os, da vi begge er kendte ansigter på hver vores måde. Det er ved at gå i sig selv igen, men vi lever heller ikke et særligt glamourøst og offentligt liv. Vi hænger mest bare ud hjemme hos vores venner eller på pubber. Det er ikke, fordi vi prøver at undgå noget, det er bare sådan, vi godt kan lide at leve.

Jeg vil gerne have børn
… men det må jeg nok hellere lige diskutere med Sophie først. Jeg tror, jeg bliver en meget energisk far. Jeg har selv haft den bedste opvækst. Det er på grund af mine forældre, jeg er den, jeg er i dag. De er virkelig gode folk – åbne, kærlige og nysgerrige over for livet. De er aldrig gået i stå. De er en stor inspiration for mig.

Det største vendepunkt i mit liv
… var, da jeg valgte ikke at gå på Oxford. Det var min første store, personlige beslutning, og jeg fi k meget kritik for den, men det var her, jeg besluttede mig for, at jeg var kreativ, mere end jeg var akademiker.

 

Jamie Cullum blev i januar
gift med den model, nu
forfatter, Sophie Dahl

Det største højdepunkt
… har været at arbejde sammen med Clint Eastwood om en sang til filmen Gran Torino. Det er frygteligt at name-droppe, men jeg var ret stolt af det, vi lavede, og måden, det kom op at stå på. Han hørte min stemme igennem sin søn Kyle og besluttede sig for at involvere mig.

Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og give mig selv et godt råd:
‘Gør én ting ad gangen, og lad være med at bekymre dig’. Og hvis jeg skulle give mig selv et godt råd om kvinder, så ville jeg sige: ‘Bare rolig, de kommer til at kunne lide dig, når du bliver ældre’.

En af mine styrker er
… at jeg er god til at være positiv i en ikke-positiv situation. Jeg er en ret ‘sunny’ person. Min svage side er, at jeg nogle gange er for tilgivende over for andre. Jeg har en tendens til at lade tvivlen komme folk til gode. Jeg vil gerne se det gode i folk, men nogle gange har de ikke fortjent det.

Det seneste
(anmelderroste)
album er The Pursuit.


Jeg elsker Danmark
Jeg tror, jeg har været forelsket i omkring ti forskellige danske piger. Jeg har været her omkring 15-20 gange, så det er et sted, jeg føler en stor tilknytning til.

Min livsfilosofi er:
Find noget, du kan lide at lave, og gør det resten af dit liv. Det stammer fra filmen Rushmore, og jeg elsker det citat.

Relevante links:

Køb Sophie Dahls
frydefulde fristelser
i shoppen
Sophie Dahl: Fra
model til forfatter
Månedens Bog:
Sophie Dahl,
Voksentid