ELLE har mødt Iben Hjejle, som har lært, hvordan man dealer med offentligheden, når man er kæreste med Casper Christensen. PS. Hun er slet ikke så skrap i virkeligheden.
– Jo mere man lærer gamet at kende, jo mindre sart bliver man. Sådan lyder det fra Iben Hjejle, når hun beskriver hende og kæresten Casper Christensens forhold til den kulørte presse. Alligevel er “det er ikke altid lige sjovt at se sig selv eller sin kæreste på forsiden af et sladderblad”.
Spiller en skrap udgave af sig selv
Iben gjorde sig da også sine overvejelser, da Casper præsenterede ideen om tv-serien Klovn for hende første gang.
– Jeg kunne virkelig godt lide konceptet og ideen om, at vi skulle spille os selv og være par og på en eller anden måde understrege den opfattelse, som folk har haft af os i sladderpressen, men samtidig tænkte jeg, at det simpelthen måtte få nogle omkostninger: Kunne jeg bære at spille den her sindssygt skrappe madamme og samtidig have en kæreste, der nu igennem 60 afsnit har præsenteret sig selv som et kæmpe, kæmpe røvhul?Op i røven med det
Iben Hjejle valgte at sige ja til at medvirke i Klovn, og det har hun ikke fortrudt, selv om hun i begyndelsen lige skulle finde ud af, hvordan hun skulle forholde sig til sit opdigtede liv på skærmen. – Jeg havde et stort behov for at forklare; sådan er det slet ikke, så mange penge har vi ikke, vi har ikke de fede biler, vi har ikke bla bla bla … i stedet for bare at sige ‘op i røven’, det er jo ligegyldigt, det er et billede, vi præsenterer i Klovn, og hvad vi ellers går og laver, kommer strengt taget ikke nogen ved.
Pressen beskyldte Casper for affærer
Det gik overraskende nemt i første og anden sæson af Klovn, men så syntes jeg pludselig, det blev svært, da sladderpressen blev ved med at skrive, at Casper var blevet sindssyg og havde affærer med alle mulige damer. Dér tænkte jeg: ‘Vi er simpelthen kommet til at smide for meget benzin på det mediebål’, siger Iben Hjejle og erkender, at det har taget tid at lære gamet at kende.
Selv hoppet med på mediemøllen
– I starten tacklede vi pressen virkelig dårligt. Vi blev rigtig vrede og kede af det og havde et stort behov for at gøre modstand og råbe og skrige om det, men pludselig opdager man, at der simpelthen går så meget god energi til spilde. Man finder ud af, at man faktisk giver medieverdenen sindssygt meget opmærksomhed – at man selv er hoppet med på møllen.
Mangel på situationsfornemmelse
– Og indimellem møder man nogen med mangel på situationsfornemmelse og forståelse for, at man er et fuldstændig almindeligt menneske.” Som for eksempel den dag, hvor Iben Hjejle står i supermarkedet med sin grædende søn og tusinde varer, og en mand prikker hende på skulderen og forlanger en autograf. Men det er stadig sjovt 99,9 procent af tiden.
