Kultur

CPH PIX præsenterer: Saint Laurent

- 11/04/2015

Søndag den 12. april viser CPH PIX filmen 'Saint Laurent', der portrætterer modeskaberen Yves Saint Laurent. Kom med ELLE i biografen og hør modeekspert og Paris-kender Lotte Freddie fortælle om YSL, hans by og kunst inden filmen...

Som en del af filmfestivalen CPH PIX præsenterers filmen ‘Saint Laurent’, der portrætterer den legendariske modeskaber Yves Saint Laurent. En modepersonlighed, som aldrig tidligere har været portrætteret på film. Gaspard Ulliel er fænomenal i rollen som den skiftevist kreative og (selv)destruktive mode-dandy, der surfer succesfuldt på en verden af bølget fløjl og rhinsten, men som også cruiser destruktivt gennem Paris’ betændte baggyder i jagten på smukke, unge mænd. 

Se også: Hermés præsenterer årets udstilling: Wanderland

Ulliel er omgivet af unge stjerner som Léa Seydoux og Louis Garrel i en film, der snarere end en gennemsnitlig ‘biopic’ er en impulsiv og impressionistisk fantasi over et virkeligt liv, der på alle punkter var dedikeret til æstetik. Resultatet er en vital og flamboyant oplevelse – og måske netop derfor tættere på sandheden om manden bag myten, end hvad vi ellers har set. Man behøver ikke at være mode-fanatiker for at blive væltet omkuld af Bonellos YSL.

Se også: Book of love: En soloudstilling af Kasper Eistrup

Filmen vises for første gang søndag den 12. april kl. 11.00 i Grand, og i forbindelse med denne visning kan du høre modeekspert og Paris-kender Lotte Freddie fortælle om Yves Saint Laurent, hans by og kunst efter filmen.

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os til at blive præsenteret for en af modens største ikoner, og vi håber selvfølgelig på at se en masse af vores skønne læsere til arrangementet!

… Så hvis du er klar på at starte søndagen i hyggelige omgivelser hos Grand på ægte fransk manér med croissanter, café latte og fransk couturetøj, så kan du bestille billetter til filmen HER.

Filmen ‘Saint Lauren’t vises også mandag den 13/4 kl. 18 i Grand og i Cinemateket den 25/4 kl. 21.30.

Læs mere om filmfestivalen CPH PIX her.