Celebrity

Vi mindes Elizabeth Taylor

- 27/02/2013

I dag ville Elizabeth Taylor være fyldt 81 år. Vi fejrer stjernen med et galleri

Elizabeth Taylor blev født den 27. februar, 1932, og ville være fyldt 81 år i dag.

Den 23 marts, 2011, døde Elizabeth, 79 år gammel, og verden var i sorg. Men Elizabeth Taylor funkler stadig højt på vores stjernehimmel, og i dag mindes vi hende i anledning af hendes fødselsdag.

Elizabeth Taylor: En stjerne blev født

Elizabeth Taylor var født med dobbelt-statsborgerskab. Hendes forældre var amerikanere, men de var udstationeret i England, da Elizabeth blev født.

I forbindelse med Anden Verdenskrig flyttede den unge Elizabeth og hendes familie tilbage til USA, hvor de bosatte sig i Los Angeles, Californien. Her åbnede faderen et galleri, som eftersigende havde stor indflydelse på Elizabeths fremtid og karriere. Galleriet blev nemlig populært i Hollywoods finere kredse, så Elizabeth Taylor fik foden indenfor i en branche, hun senere ville blive en stjerne i.

Hendes udseende gjorde, at hun skilte sig ud fra jævnaldrende unge stjerner, som Judy Garland og Shirley Temple, og hun blev som voksen betragtet som en af Hollywoods smukkeste.

Hun nåede at være med i adskillige film, men er i dag lige så kendt for sit tumultuøse kærlighedsliv (med otte ægteskaber og mange affærer) og sin passion for dyre smykker og mode.

Må du hvile i fred, Elizabeth! Du vil altid være en stjerne i vores øjne.

I galleriet nedenfor kan du se, hvordan vi elsker at huske et af vores favoritikoner.