Firmaet Make Up For Ever bryster sig af at have verdens første uretoucherede makeup-kampagne med blevre-arme, rander under øjnene og så videre ...
Makeup-firmaet, Make Up Forever, som blandt andet forhandles hos beauty-giganten Sephora, har lanceret en kampagne for deres nye foundation, og den er efter sigende fuldstændigt uretoucheret!
Dette må jo siges at være lidt af et særsyn i en tidsalder, hvor hele spillefilm indspilles uden brug af menneskelige skuespillere, og på ELLE indrømmer vi da i øvrigt også gerne, at vi ofte har penslen i brug til redigering, når billederne af vores smukke billeder skal gøres klar til at komme i magasinet. For selvom de ér smukke, har vi jo allesammen små- og skønhedsfejl.
I denne kampagne for Make Up Forevers foundation ser man da også den ellers smukke, slanke model med en noget “blævrende”, udstrakt arm og synlige rander under øjnene. Noget, som formentligt under andre omstændigheder ville være blevet fanget i Photoshop!
Nu skal det selvfølgelig siges, at de færreste af os går rundt med vores egen, professionelle lysmand ved vores side hele dagen (eller aftenen), og desuden HAR de nok også udvalgt det allerbedste billede af den yndige pige.
Men hvad synes I? Er det mere tillidsvækkende at se en reklame for et makeup-produkt, når man ved, at billedet ikke er retoucheret?
Giv os din mening på facebook!