Undersøgelse: Derfor er det ikke altid en fordel at være smuk
Af Celina Bengtsson - 14/03/2016
Home / Kultur / Celebrity / Undersøgelse: Derfor er det ikke altid en fordel at være smuk
Man kan ikke nødvendigvis svæve let, elegant og uforstyrret gennem livet, bare fordi, man var heldig, da de gode gener blev uddelt. Forskning viser rent faktisk, at der hører en række ulemper til det at være smuk... Læs mere lige her!
Lisa Slattery Walker og Tonya Frevert, som begge er psykologer ved University of North Carolina, har, gennem flere årtiers forskning, kunne påvise, at det ikke kun er en dans på røde roser at være smuk… Det har rent faktisk også sine ulemper!
En ældre undersøgelse tilbage fra 1975 viste, at vi har tendens til at tage afstand og bevæge os væk fra de smukke personer, når vi eksempelvis går forbi dem på gaden. Det ligger i vores natur at holde en vis distance fra det, vi respekterer og føler os intimideret af.
Om dette fortæller psykolog, Tonya Frevert:
”At være attraktiv synes at give mere magt og plads, men til gengæld kan det gøre, at andre føler, at de ikke kan nærme sig personen.”
Ifølge BBC er en anden af de ulemper, som forskningen har vist, at en person kan tøve med at ansætte en jobansøger af samme køn som personen selv, hvis personen tænker, at jobansøgeren præsentere deres fælles køn mere attraktivt, end personen selv.
Et andet eksempel på, at det kan være en ulempe at være en smuk kvinde på jobmarkedet er, at smukke kvinder, på grund af underliggende og sexistiske fordomme, sommetider bliver set som ikke-egnede til topjobbene. Hvorimod de mest attraktive mænd uproblematisk hiver de store lederstillinger hjem – på grund af deres udseende.
Det kan også gå hen og bide dig i foden, hvis du er smuk og syg. Forskningen viser nemlig også, at vi har tendens til at koble skønhed og sundhed sammen, hvilket betyder, at en læge vil prioritere at behandle mindre attraktive personer før de smukke.
De to amerikanske psykologer slår fast, at disse tendenser slår rødder i vores kultur og ikke i vores biologi. Denne lidt overfladiske opfattelse af skønhed er ikke indfødt, men et udtryk af vores kulturelle idealer.
”Vi har et sæt kulturelle idealer omkring skønhed, der kan fortælle os om nogen er attraktive – og gennem de samme idealer, begynder vi at associere det med kompetencer.” – siger psykolog, Lisa Slattery Walker i et interview med BBC.
Psst… forskningen har dog også vist omvendte tendenser, såsom, at smukke mennesker i folkeskole-årene bliver betragtet som mere intelligente og kompetence af underviserne… Og så må vi nok også erkende, at listen af pros vidst er en hel længere end listen af cons helt overordnet set.
Selvom der hører en række ulemper til at være smuk, kan vi vist ikke komme udenom, at der er et hav af smukke kvinder over hele verden, som, både med deres udseende og udstråling, men så sandelig også deres intelligens og personlighed, inspirerer os.
I galleriet kan du se vores liste over 10 cool kvinder, der inspirerer os lige nu. Og ja, de er altså både intelligente og smukke alle sammen…
Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: All Over Press
Taylor Swift
Det er meget få unge pop-sangere, der bruger deres taletid til noget fornuftigt, men her skiller country-sangerinden, Taylor Swift sig ud fra mængden. Der er flere eksempler på episoder, hvor hun har ytret sig om sin stolthed over at være kvinde, og opfordret kvinder til at gøre det samme.
Foto: All Over Press
Kronprinsesse Mary
Vores smukke, australsk-fødte Kronprinsesse gør hver eneste dag alt, hvad der står i hendes magt for at bakke op og hjælpe til, hvor det er hende muligt. Man kan ikke andet end at blive inspireret af det store arbejde, hun gør for Danmark hver eneste dag.
Foto: All Over Press
Lupita Nyong'o
Vi kender Lupita Nyong'o fra filmene, 12 years a Slave, som hun vandt en Oscar for i 2014 og Black Panther, og Lupita er virkelig en af de kvinder, der tør tale kvinders sag. Hun er særdeles ansvarlig og bevidst både politisk og socialt, og det kan vi ikke andet end at beundre hende for.
Foto: All Over Press
Josephine Skriver
Hun er en af Victorias Secrets ''Angels'', hvilket hun er den eneste dansker, siden Helena Christensen, der kan prale med. Josephine Skriver er regnbuebarn og udnytter sin taletid til at rose især sin mor, samt andre mødre i regnbuefamilier.
Foto: All Over Press
Coco Chanel
Vi har rigtig mange ting at takke Coco Chanel for. Det er takket være hende, at moden ser ud, som den gør i dag. Rygterne siger, at Coco Chanel var den første kvinde, der viste sig offentligt iført bukser. Hun var nytænkende, og fokuserede på tøj som en helhed, i stedet for at skelne mellem herre - og dametøj, hvilket blandt andet gav os tweed-jakken, kæden, 2.55 håndtasken og meget andet.
Foto: All Over Press
Alicia Vikander
Den Oscar-vindende Alicia er ganske simpelt umulig ikke at beundre. Alicia Vikander går altid fokuseret og direkte efter målet, og har, allerede i en meget ung alder, opnået en række milepæle, som andre kun tør drømme om. Hun er gudesmuk og altid super cool, og dét er inspirerende.
Foto: All Over Press
Audrey Hepburn
Vi er stadig, den dag i dag, inspireret og fascineret af Audrey Hepburns klasse og stil, men der er også mange andre ting at beundre hende for, blandt andet var hun modstandskvinde under krigen og en utrolig passioneret UNICEF-ambassdør.
Foto: All Over Press
Beyonce
Beyonce er endnu en af de kvinder, der har en hel masse taletid og, som udnytter sin taletid til at komme ud med, hvad end, hun har på hjerte. Der er næsten altid et skjult budskab i Beyonces sange, videoer og optrædner, og det har rigtig ofte noget med kvindesyn og sortes rettigheder at gøre. Det er kun meget få, der tør bringe sådanne emner på banen, men Beyonce er ikke bange for at sige det, som andre tænker, men ikke tør sige.
Foto: All Over Press
Jennifer Lawrence
Foruden at være særdeles dygtig til det hun laver, har Jennifer Lawrence også enormt meget karisma og selvironi. Hun voksede op som lidt af en tomboy med kun brødre omkring sig, og har alligevel formået at blive en guddommelig kvinde uden lige. J-Law inspirerer os hver dag til at være os selv og kæmpe for det, vi drømmer om.
Foto: All Over Press
Katy Perry
En som virkelig heller ikke er bange for sætte fokus på det kvindelige køn, er Katy Perry. Vi kan ikke komme i tanker om en eneste af hendes musikvideoer, hvor der ikke ligger et skjult budskab om kvinders styrke, mod og selvstændighed gemt. You go girl!