'Mad Men'-skuespillerinden Christina Hendricks bliver 38 i dag. ELLE fejrer med et stilgalleri
Christina Hendricks er mest kendt som den sexede og bestemte sekretær Joan fra serien ‘Mad Men’. Og selvom det kan være svært at tro, fylder den barmfagre rødhætte 38 år i dag.
Her på ELLE-redaktionen er vi ret så vilde med smukke Christina. Især fordi hun foruden at være gudeskøn er god til at klæde sig på en måde, som fremhæver hendes kvindelige kurver uden at det bliver vulgært. Hun vælger ofte en kjole, som enten helt skjuler barmen eller som har en konservativ længde.
Hun har da også fået en del opmærksomhed for sin flotte krop, og nogle gange har den opmærksomhed været negativ. Eksempelvis da New York Times-skribenten Cathy Horyn gjorde grin med hende ved at gøre hende bredere på et billede, end hun er i virkeligheden. Den amerikanske avis måtte give Mad Men-stjernen en undskyldning, men Christina har erkendt, at hun da blev såret.
Heldigvis har Christina selvtilliden i orden og selv siger hun, at det er hendes mand, som får hende til at føle sig sexet.
Og herfra skal du også have ros, kære Christina. For vi synes, du er skøn, lige som du er. Tillykke med dagen!
Se nogle af Christinas skønneste rød løber-look i galleriet nedenfor.