Celebrity

Tillykke med fødselsdagen, Angelina!

- 04/06/2013

Angeline Jolie fylder 38 år i dag. I den anledning har ELLE samlet hendes smukkeste kjoler fra den røde løber

Angelina Jolie fylder 38 i dag, og hun er stadig en af verdens smukkeste kvinder. Hun er kendt for sin klassiske og sexede stil, med kjoler, der fremhæver hendes kurver og med håret enten sat op i en elegant Chanel-knud eller stylet løst med slangekrøller.

Hun har nået meget i sit kun 38-årige liv: Hun har fået seks børn, tre biologiske og tre adopterede, har vundet en Oscar for sin birolle i filmen ‘Girl, Interrupted’ og har været nomineret til adskillige priser. Hun er en af Hollywoods bedst betalte kvindelige skuespillere, men har foruden en travl filmkarriere fundet tid til humanitære projekter, blandt andet som ambassadør for flygtningehjælpen UNHCR.

Brysterne er væk

For nylig afslørede hun, at hun i år har fået opereret brysterne væk, fordi hun frygtede at arve sin mors og mormors dødelige kræftsygdom. Det sendte en chokbølge gennem hele verden, for ‘Tomb Raider’-skuespillerinden har været kendt for sine skønne kurver. Angelina selv har dog udtalt, at hun er utrolig glad for sit valg, og forleden var hun til premiere på filmen ‘World War Z’, hvor hun så fantastisk ud. Hun strålede af lykke og kiggede forelsket på Brad Pitt, som selvfølgelig var ved hendes side og som ifølge kilder tæt på parret har været en stor støtte for hende i denne svære tid.

Læs mere om Angelina Jolies svære beslutning

Parret, som officielt har været sammen siden 2006, er forlovet, og her går vi og glæder os til at se bryllupsbilleder, for vi er sikre på, at smukke Angelina kommer til at være en gudeskøn brud, sandsynligvis i en kjole med et klassisk og sexet snit, som det hun oftest vælger, når hun skal til prisuddeling eller premiere.

Herfra ønskes du mange gange tillykke, Angelina!

Psst … se nogle af Angelinas smukkeste kjoler fra den røde løber i galleriet nedenfor.

Få også Angelinas alternativ til botox