Den lille Sex and the City-stjerne fylder mandag d. 25. marts 48 år.
Stilikonet og skuespilleren Sarah Jessica Parker fylder 48 år d. 25. marts 2013.
Hun har en lang karriere som teater, TV- og film-skuespiller bag sig, men det er jo ingen hemmelighed, at vi allesammen bedst kender hende fra rollen som Carrie Bradshaw i TV-serien Sex and the City.
Sarah Jessica Parker var 33 år, da hun fik rollen som Carrie i 1998. Hun blev nomineret til en Emmy for sin rolle som singlepigen Carrie Bradshaw fire gange, før hun i 2004 vandt den.
Siden serien sluttede i 2004 har vi blandt andet haft fornøjelsen af Sarah Jessica Parker som ‘Carrie’ i to Sex and the City-film, men hun har også lavet andre film – særligt romantiske komedier, som er blevet hendes varemærke.
I 2006 sagde SJP i et interview, at hun aldrig ville spille med i en TV-serie igen. Men de ord æder hun nok i sig igen nu, da hun for tiden kan opleves som redaktør af Vogue.com i TV-serien Glee.