Celebrity

Tillykke med de 25 år, Rihanna

- 20/02/2013

ELLE ønsker Rihanna tillykke med fødselsdagen og kigger lidt på hendes garderobe ...

ELLE ønsker Rihanna tillykke med fødselsdagen og kigger lidt på hendes garderobe …
Den smukke, mørklødede sangerinde, som erfødt og opvokset på Barbados, har været en kendt sangerinde siden hun var 18 år gammel – og med tiden er hun blevet vildere, frækkere og smukkere.

Rihanna er – udover sin fantastiske sangstemme og særegne klang – kendt for at være én af de stjerner, som er mest gavmild med sig selv på Instagram, Twitter og andre sociale medier, og hun lægger tit billeder op af sig selv uden en trævl på kroppen.

For et par år siden talte alle om Rihanna og bruddet med kæresten Chris Brown, da han havde slået Rihanna, og billeder af den forslåede stjerne ramte internettet og gik verden rundt på ingen tid.

Men ved årets Grammy-fest mødte Rihanna, efter mange måneders spekulationer, op med Chris Brown i hånden, og selvom mange ryster på hovedet over, at stjernen har taget eksen tilbage, så Rihanna meget lykkelig ud.

I dag fylder Rihanna 25 år, og den unge stjerne har nået mere med sin karriere, end mange opnår hele livet.
Vi ønsker hende mange gange tillykke med fødselsdagen!

 

Chris Brown og Rihanna til Grammy-fest i år.