Celebrity

Tillykke med de 25 år, Freja Beha

- 18/10/2012

Den danske modestolthed fylder år d. 18. oktober.

Den danske modestolthed fylder år d. 18. oktober, og selvom hun allerede har haft en yderst bemærkelsesværdig og flot karriere, bliver den smukke, alfelignende pige kun 25 år.

Freja Beha Erichsen har taget den internationale modeverden med storm, siden hun fik sin debut i 2005 efter at være blevet spottet af en modelbooker, som var på vej forbi Beha i en taxa, på gaden i København.
De første shows, hun gik, var under modeugerne i Milano og Paris, hvor hun åbnede for Miu Miu og samme sæson gik for Prada og Louis Vuitton.
Siden da er det svært at komme i tanke om et veletableret modebrand, som ikke har gjort brug af den danske piges alfelignende ynde, som på magisk vis kan modelleres til at være både råt og edgy eller sødmefuldt og uskyldigt.

Freja Beha smider tøjet for Georg Jensen.

ELLE mødte Freja Beha til et interview i sensommeren.
I den forbindelse fik vi også en snak med hende om, hvordan det er at blive ældre i en branche, der vægter ungdom meget højt – men det er tilsyneladende ikke noget, der holder Beha vågen om natten.

“Det er klart, at det (at arbejde som model, red.) selvfølgelig har en begrænsning på et eller andet tidspunkt, og jeg tror også, det kommer meget naturligt, at man kommer til et punkt, hvor man måske har lavet det i så mange år, at man har det okay med at trappe ned. Men det er ikke noget, jeg tænker over,” fortalte Freja Beha og fortsætter:
“Jeg prøver at leve i, hvad der er nu. Det er det eneste, man kan mærke og gøre. Det tror jeg er den bedste måde at leve på og føre sit liv på generelt.”

I dag fylder Freja 25 år, og hun har faktisk levet stort set al sin tid i udlandet, siden hun var 17 år gammel.
Vi spurgte hende, om det har betydet, at hun har gjort nogle ting, hun ikke ville have gjort, hvis hun havde levet de unge år sammen med sine forældre.

“Nej det tror jeg faktisk ikke, der er den store forskel i. Det er klart, det har været en anderledes start på ens voksne liv, end de fleste menneskers. Men jeg tror ikke, jeg har gjort noget, som … Jeg har selvfølgelig været i situationer, jeg ikke ville have været i, hvis jeg ikke var model; jeg har f.eks. rejst en hel del mere og haft fornøjelsen af at møde nogle forskellige typer mennesker. Men jeg har ikke gjort noget, jeg ikke ville have gjort, hvis jeg ikke havde arbejdet som model.”

Freja Beha og kæresten booket til Chloés sommerkampagne. Se parret her.

Freja har flere gange været kampagnemodel for store modehuse som Chanel og Balenciaga samt Louis Vuitton, Hugo Boss, Georg Jensen, Armani og mange flere – listen er på det nærmeste uendelig.
Senest så vi hende som ansigt for Maybeline New York – og vi glæder os til fortsat at følge med i den smukke danskers fashionable historie.

Tillykke med fødselsdagen, Freja Beha!

Freja Beha: Modeljobbet er nemt!

Se flere historier om Freja Beha nederst på denne side.