ELLE har set Golden Globe-kjolerne lidt efter i sømmene ...
I går aftes/nat blev de presigefulde Golden Globes-priser overrakt i Beverly Hills, og alt, hvad der kunne kravle og gå indenfor filmbranchen og dens umiddelbare omkreds, var naturligvis mødt op i deres stiveste puds på The Beverly Hills Hotel.
Efter awardshowet var der et kæmpe afterparty, hvor endnu flere gæster var inviteret.
Som man også kunne se på de dybe ryg-udskæringer hos Nicole Richie og Heidi Klum, var der nogle tendenser, som gik igen på den røde løber.
Både Victoria’s Secrets-modellen Miranda Kerr og skuespillerinden Angelina Jolie var modigt hoppet i hver sin kridhvide kjole.
Det er mest almindeligt at se en knækket hvid på de store stjerner, men vi elsker, at de to yndigheder er gået hele vejen.
Miranda Kerrs kjole er mere diskret end Angelinas, og knap så galla-agtig.
Men den krammer hendes velformede krop på en super-lækker måde, og den tækkelige længde gør det helt legalt at have fint fokus på barmen.
Modellen har matchet det hvide look med løst hår og blodrøde læber og negle.
Meget moderne Snehvide-agtigt …
Vi klapper i vores små hænder over Angelina Jolies look!
Den slanke skuespiller har tit fået hug for at være blevet for tynd, men i denne gulvlange kjole er der virkelig fokus på hendes bag, som ser dejlig og kurvet ud. Samtidig får slidsen hende til at se enormt høj og langbenet ud. Well done!